- ekstern censur på alle eksaminer
- en styrket SG-ordning
- individuel feedback på øvelsesopgaver
- bedre skemaplanlægning
- fornuftig variation af eksamensformer
- undervisning der afspejler fagets mål
- undervisning mellem 8 og 18
- retorik til alle
- fortsat forbedring af studiemiljøet
- øget samspil mellem studerende og forskere
- én samlet stemme for de studerende
20071129
Stem FJ for
20071123
Skemaer på 2. år – What the... ?
I løbet af efteråret har der været stor utilfredshed med skemaerne på 2. år. Der er blevet indleveret mange klager til studienævnet fra utilfredse studerende, der har svært ved at få studier og andre forpligtelser til at passe sammen. Men hvorfor ser skemaerne ud som de gør? Sidder der ikke netop studenterrepræsentanter med for at sikre de bedste kår for deres medstuderende?
Af Thea Hedeager Bentsen / theabentsen @ hotmail.com
I forbindelse med at fakultetet i 2006 afstod en mængde lokaler i Vestergade, blev det nødvendigt at ændre lokaleudnyttelsen. Der skulle kompenseres for disse manglende lokaler, og det blev derfor besluttet at udvide tidspunktet for undervisning på daghold til kl. 20. Studenterrepræsentanterne støttede denne beslutning, da de ikke følte, at der var et reelt valg. ”Alternativet ville nok være, at vi skulle have endnu flere personer på et undervisningshold, end tilfældet er i dag. Det mente vi ville være mere ødelæggende for et godt studium end at have timer til sent på dagen ind i mellem. Vi havde dog aldrig forestillet os, at de sene timer skulle få det omfang de har i dag”, udtaler Christian Bigom, studienævnsrepræsentant og 2. års jurastuderende.
De sene timer var således som udgangspunkt et bevidst valg for at undgå mange huller eller flere studerende på holdene. Det har dog ifølge studenterrepræsentanterne aldrig været hensigten, at udvidelsen af undervisningstiderne skulle få så stor betydning for en enkelt gruppe af studerende som tilfældet har været i år.
Skemaerne lægges efter overordnede principper. Udover disse er det vedtaget, at der hellere skal være sammenhængende mellemtimer end flere mellemtimer spredt ud over en dag. ”Skrækscenariet ville jo være, hvis man skulle frem og tilbage mellem Jurahuset og undervisningslokalet hver anden time”, udtaler studienævnsrepræsentant Christian Bigom, og fortsætter; ”undervisningen ville på den måde måske alligevel først slutte omkring kl. 18 og man havde slet ikke tid til at lave noget andet ved siden af.”
”Mange af de henvendelser vi har fået har foreslået, at man i stedet skulle have flere timer i træk på en dag, for derved at undgå de mange sene aftner. Umiddelbart virker det ikke pædagogisk forsvarligt f.eks. at have Formueret II i 4x45 minutter fra 16-20, men vi vil da bestemt overveje det igen”.
Christian Bigom giver udtryk for, at der er stor forståelse for problemerne med skemaerne. ”Vi er jo netop selv studerende og ved derfor, hvordan det er at skulle få det hele til at passe sammen. Hvis vi kunne, ville vi ændre tiderne for undervisning, men det lader sig ikke gøre. I stedet må vi forsøge at opnå det bedst mulige resultat indenfor de givne rammer. Vi ved at problemerne vil mindskes til næste år, da der ikke længere er sideløbende undervisning i samme fagområde på 2001 og 2006-studieordningen. Når problemet er eskaleret i år, hører det nemlig også med til historien, at en enkelt gruppe eksterne undervisere, grundet de overlappende studieorninger, har skulle stå for dobbelt så mange undervisningstimer, som på et normalt semester. Men derfor skal vi selvfølgelig alligevel se på, hvordan vi opnår den bedst mulige fordeling af timerne.”
”Som studenterrepræsentant i studienævnet er en stor del af arbejdet en prioritering af, hvordan vi får størst mulig udbytte af de ressourcer, der er til rådighed. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det kan være svært at stemme for en beslutning som denne, men det er vigtigt at holde sig alternativet for øje. Vi mener, at de vedtagne principper sikrer de bedste forhold, men hvis den store kritik fra de øvrige studerende skal ses som udtryk for det modsatte, tager vi det gerne op til overvejelse igen.”
Af Thea Hedeager Bentsen / theabentsen @ hotmail.com
I forbindelse med at fakultetet i 2006 afstod en mængde lokaler i Vestergade, blev det nødvendigt at ændre lokaleudnyttelsen. Der skulle kompenseres for disse manglende lokaler, og det blev derfor besluttet at udvide tidspunktet for undervisning på daghold til kl. 20. Studenterrepræsentanterne støttede denne beslutning, da de ikke følte, at der var et reelt valg. ”Alternativet ville nok være, at vi skulle have endnu flere personer på et undervisningshold, end tilfældet er i dag. Det mente vi ville være mere ødelæggende for et godt studium end at have timer til sent på dagen ind i mellem. Vi havde dog aldrig forestillet os, at de sene timer skulle få det omfang de har i dag”, udtaler Christian Bigom, studienævnsrepræsentant og 2. års jurastuderende.
De sene timer var således som udgangspunkt et bevidst valg for at undgå mange huller eller flere studerende på holdene. Det har dog ifølge studenterrepræsentanterne aldrig været hensigten, at udvidelsen af undervisningstiderne skulle få så stor betydning for en enkelt gruppe af studerende som tilfældet har været i år.
Skemaerne lægges efter overordnede principper. Udover disse er det vedtaget, at der hellere skal være sammenhængende mellemtimer end flere mellemtimer spredt ud over en dag. ”Skrækscenariet ville jo være, hvis man skulle frem og tilbage mellem Jurahuset og undervisningslokalet hver anden time”, udtaler studienævnsrepræsentant Christian Bigom, og fortsætter; ”undervisningen ville på den måde måske alligevel først slutte omkring kl. 18 og man havde slet ikke tid til at lave noget andet ved siden af.”
”Mange af de henvendelser vi har fået har foreslået, at man i stedet skulle have flere timer i træk på en dag, for derved at undgå de mange sene aftner. Umiddelbart virker det ikke pædagogisk forsvarligt f.eks. at have Formueret II i 4x45 minutter fra 16-20, men vi vil da bestemt overveje det igen”.Christian Bigom giver udtryk for, at der er stor forståelse for problemerne med skemaerne. ”Vi er jo netop selv studerende og ved derfor, hvordan det er at skulle få det hele til at passe sammen. Hvis vi kunne, ville vi ændre tiderne for undervisning, men det lader sig ikke gøre. I stedet må vi forsøge at opnå det bedst mulige resultat indenfor de givne rammer. Vi ved at problemerne vil mindskes til næste år, da der ikke længere er sideløbende undervisning i samme fagområde på 2001 og 2006-studieordningen. Når problemet er eskaleret i år, hører det nemlig også med til historien, at en enkelt gruppe eksterne undervisere, grundet de overlappende studieorninger, har skulle stå for dobbelt så mange undervisningstimer, som på et normalt semester. Men derfor skal vi selvfølgelig alligevel se på, hvordan vi opnår den bedst mulige fordeling af timerne.”
”Som studenterrepræsentant i studienævnet er en stor del af arbejdet en prioritering af, hvordan vi får størst mulig udbytte af de ressourcer, der er til rådighed. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det kan være svært at stemme for en beslutning som denne, men det er vigtigt at holde sig alternativet for øje. Vi mener, at de vedtagne principper sikrer de bedste forhold, men hvis den store kritik fra de øvrige studerende skal ses som udtryk for det modsatte, tager vi det gerne op til overvejelse igen.”
Hallo… hvornår har du tid?
Af Jasper Sparre-Enger Lyngsig / lyngsig @ hotmail.com
Du kender det godt. ”Middag hos mig kl. 19!”, ”Biffen torsdag kl 19.30 – vi kommer allesammen”. Én af dine venner eller veninder ringer og vil gerne have dig hjem til middag, snakke sin kærestesorg igennem med dig eller en tur i biografen. Det vil du også helt vildt gerne - hvis ikke det liiige var fordi du skulle nå en omgang undervisning i indbrudspant klokken 18-20…
Som mange ved, har der været ret meget ballade omkring skemaplanlægningen på 2. år. Det handler om, at nogle studerende med børn er rendt ind i problemer med at få deres hverdag til at hænge sammen, fordi der er undervisning i tidsrummet 16-20. Første gang jeg hørte det, tænkte jeg: ”Hvor stort et problem kan det egentlig være?” Med lidt snilde og god planlægning ville det nok ikke blive et problem for mig at dukke op til undervisningen. Jeg har jo ikke nogen børn – så vidt jeg ved.... Og sådan tillader jeg mig at antage, at det er for langt størstedelen af de jurastuderende.
Men hvorfor så denne klumme? Joo, man kan jo opstille et modsætningsforhold, der hedder: Skal der tages særlige hensyn til studerende med børn, eller skal man tilstræbe at tilgodese alle studerendes behov, når man laver skemaplanlægning?
En af de ting, der er blevet anført i debatten, er, at det er svært at skaffe pasning til de små poder. I vores top-tunede velfærdssamfund lukker de fleste daginstitutioner nemlig klokken 17, hvilket gør det svært at deltage i undervisning, som lapper ind over dette tidspunkt. Og det er vel de færreste studerende, der har så meget luft i budgettet, at de kan ansætte en barnepige. Det taler selvfølgelig for, at man tilgodeser denne gruppe mennesker, når man planlægger skemaerne. På den anden side kan man - mere kynisk - sige, at undervisningen kun er et tilbud. Og vi kender jo alle vores aftaleret, der siger, at sådan ét kan man acceptere eller lade være.
Hele denne problematik har fået mig til at tænke. For de problemer, de studerende med børn har, er måske i virkeligheden ikke så langt fra, hvad vi alle sammen går og tumler med. Det, som det hele handler om, er, at man skal have mulighed for at leve et liv ved siden af sit jurastudium. Forældrene har et behov for at kunne se deres børn og skifte deres fyldte bleer, når der nu ikke er en pædagog til det. Studerende uden børn har andre behov. Det kan være et behov for at kunne arbejde for at få økonomien til at hænge sammen, træne med sit gamle fodboldhold, engagere sig i politisk arbejde eller bare være en god ven, der har tid til at bruge en tirsdag aften på at være noget for et andet menneske.Fælles for de nævnte ting er, at de ofte foregår på tidspunkter, hvor de fleste folk har fri – og det er tit efter kl. 16 – i hvert fald efter kl. 18.
Det, jeg forsøger at sige er, at alle mennesker har et behov for at koble af på den ene eller anden måde. De fleste gør det ved at engagere sig i andre sociale relationer end dem, de indgår i på studiet.
Det her handler ikke om at være mere eller mindre engageret i sit eget studie. Det handler måske nærmere om det modsatte. Jeg tror på, at hvis man har mulighed for at engagere sig på andre områder end i lige netop pensum i forvaltningsret, så får man samtidig et større overskud til at give den en ekstra tand, når man sidder og læser om sagsbehandlingskrav og andre sindsoprivende emner.
Du kender det godt. ”Middag hos mig kl. 19!”, ”Biffen torsdag kl 19.30 – vi kommer allesammen”. Én af dine venner eller veninder ringer og vil gerne have dig hjem til middag, snakke sin kærestesorg igennem med dig eller en tur i biografen. Det vil du også helt vildt gerne - hvis ikke det liiige var fordi du skulle nå en omgang undervisning i indbrudspant klokken 18-20…
Som mange ved, har der været ret meget ballade omkring skemaplanlægningen på 2. år. Det handler om, at nogle studerende med børn er rendt ind i problemer med at få deres hverdag til at hænge sammen, fordi der er undervisning i tidsrummet 16-20. Første gang jeg hørte det, tænkte jeg: ”Hvor stort et problem kan det egentlig være?” Med lidt snilde og god planlægning ville det nok ikke blive et problem for mig at dukke op til undervisningen. Jeg har jo ikke nogen børn – så vidt jeg ved.... Og sådan tillader jeg mig at antage, at det er for langt størstedelen af de jurastuderende.
Men hvorfor så denne klumme? Joo, man kan jo opstille et modsætningsforhold, der hedder: Skal der tages særlige hensyn til studerende med børn, eller skal man tilstræbe at tilgodese alle studerendes behov, når man laver skemaplanlægning?
En af de ting, der er blevet anført i debatten, er, at det er svært at skaffe pasning til de små poder. I vores top-tunede velfærdssamfund lukker de fleste daginstitutioner nemlig klokken 17, hvilket gør det svært at deltage i undervisning, som lapper ind over dette tidspunkt. Og det er vel de færreste studerende, der har så meget luft i budgettet, at de kan ansætte en barnepige. Det taler selvfølgelig for, at man tilgodeser denne gruppe mennesker, når man planlægger skemaerne. På den anden side kan man - mere kynisk - sige, at undervisningen kun er et tilbud. Og vi kender jo alle vores aftaleret, der siger, at sådan ét kan man acceptere eller lade være.
Hele denne problematik har fået mig til at tænke. For de problemer, de studerende med børn har, er måske i virkeligheden ikke så langt fra, hvad vi alle sammen går og tumler med. Det, som det hele handler om, er, at man skal have mulighed for at leve et liv ved siden af sit jurastudium. Forældrene har et behov for at kunne se deres børn og skifte deres fyldte bleer, når der nu ikke er en pædagog til det. Studerende uden børn har andre behov. Det kan være et behov for at kunne arbejde for at få økonomien til at hænge sammen, træne med sit gamle fodboldhold, engagere sig i politisk arbejde eller bare være en god ven, der har tid til at bruge en tirsdag aften på at være noget for et andet menneske.Fælles for de nævnte ting er, at de ofte foregår på tidspunkter, hvor de fleste folk har fri – og det er tit efter kl. 16 – i hvert fald efter kl. 18.
Det, jeg forsøger at sige er, at alle mennesker har et behov for at koble af på den ene eller anden måde. De fleste gør det ved at engagere sig i andre sociale relationer end dem, de indgår i på studiet.
Det her handler ikke om at være mere eller mindre engageret i sit eget studie. Det handler måske nærmere om det modsatte. Jeg tror på, at hvis man har mulighed for at engagere sig på andre områder end i lige netop pensum i forvaltningsret, så får man samtidig et større overskud til at give den en ekstra tand, når man sidder og læser om sagsbehandlingskrav og andre sindsoprivende emner.
20071122
Fingrene væk fra min fredagsbar!
På det populære mødesite facebook.com har allerede op imod 5000 studerende tilmeldt sig DSF-gruppen ’Fingrene væk fra min fredagsbar’ - i sympati, for en bevarelse af fredagsbarerne rundt omkring på universiteterne. For fredagsbarerne, som vi alle i en eller anden grad benytter os af og føler relation til, er rent faktisk truede med i værste fald lukninger til følge.
Af Tine Elise Kristensen / tineelise @ hotmail.com
Problematikken finder sine rødder tilbage i marts 2004, hvor interesseorganisationen Danmarks Restauranter og Caféer, DRC, indledte deres hetz mod fredagsbarerne, og senere, i oktober 2006, indgav en klage til Konkurrencestyrelsen med påstand om, at fredagsbarerne kan være ulovlige. DRC fokuserer på fredagsbarernes voksende størrelse; at disse, set fra deres øjne, er ved at nå diskotekslignende tilstande, og dermed uberettiget tager penge fra de øvrige restaurationer rundt omkring i bybilledet. For DRC foreligger der med universiteternes økonomiske støtte til de studerendes fredagsbarer altså et konkurrencebegrænsende element. Med disse påstande, samt DRC’s bagomliggende research, gav Konkurrencestyrelsen dem desværre medhold i sagen.
Nu gør Danske Studerendes Fællesråd (DSF) – landsorganisation for studerende i Danmark – et ihærdigt forsøg på at få afgørelsen omstødt. Forenede Jurister har talt med formand for DSF Mads Svaneklink, som finder afgørelsen dybt kritisabel. En af grundene hertil er en uholdbar research fra DRC’s side. ”Der er nogle jurister, som tilsyneladende ikke har gjort deres arbejde godt nok”, udtaler Mads Svaneklink, som henviser til en undersøgelse af Universitetsloven udført af Universitetsstyrelsen for DRC.
I Universitetsstyrelsen kom man frem til, at den nuværende universitetslovs § 22 kun hjemlede økonomisk støtte til faglige aktiviteter og ikke til sociale tiltag, som fx en fredagsbar udgør. Mads Svaneklink påpeger, at Universitetsstyrelsen overså en bemærkning til loven, omhandlende, at der ikke må ændres på gældende praksis, og at økonomisk tilskud til sociale aktiviteter rent faktisk var hjemlet i den tidligere universitetslov. Hjemmelsgrundlaget for Konkurrencestyrelsens afgørelse kan dermed næppe anses for værende tilstrækkeligt.
Heldigvis er det ikke kun landsorganisationen for studerende, som bakker op om sagen. Jens Oddershede, rektor for Syddansk Universitet og formand for Rektorkollegiet, og Hanne Krogstrup, prorektor for Aalborg Universitet, har begge åbent udtalt, at de støtter de studerendes mulighed for fredagsbarer. Derudover har sågar en af DRC’s egne medlemmer, som egentlig i Konkurrencestyrelsens afgørelse absurd nok udgør den vindende part, vendt ryggen til ’egne’ rækker. Café Svejk på Frederiksberg har meldt sig ud af foreningen, idet de mener, at dét DRC er i gang med, ikke for dem er prisværdigt, men derimod en useriøst, amoralsk hetz imod de studerende og deres økonomiske forhold.
De studerendes økonomi er netop noget, som ligger DSF på sinde. For studerende på SU er det berettiget, at der findes fredagsbarer og studentercaféer som et billigt supplement til de almindelige caféer og barer. Også de sociale forhold er truet, hvis afgørelsen vil føre til en lukning af fredagsbarerne pga. manglende tilskud fra universiteterne, mener Mads Svaneklink, som giver udtryk for, at de studerendes velfærd og sociale tilhørsforhold til andre studerende svinder ind, og at det gode studiemiljø, som barerne værner om, dermed i høj grad er truet.
DSF forsøger med både aktioner og ad parlamentarisk vej at sørge for, at lukning af fredagsbarerne ikke bliver en realitet. For nyligt indførte de en smiley-ordning, som skal give de caféer, som ikke er modstandere af fredagsbarerne og ikke er medlem af DRC, mulighed for synligt at vise deres holdning overfor deres kunder. Derved kan de over 250.000 studerende i Danmark være politiske forbrugere i nattelivet, og vælge de beværtninger der støtter de studerendes muligheder.
Lad os som studerende krydse fingre for, at kampen for fredagsbarerne vil føre til en omstødelse af afgørelsen og igen skabe tryghed og stabilitet omkring landets studentercaféer, fredagsbarer og studiemiljøer.
Find ”Fingrene væk fra min fredagsbar!” på facebook.com og støt landets fredagsbarer eller læs mere om sagen på dsfnet.dk.
Af Tine Elise Kristensen / tineelise @ hotmail.com
Problematikken finder sine rødder tilbage i marts 2004, hvor interesseorganisationen Danmarks Restauranter og Caféer, DRC, indledte deres hetz mod fredagsbarerne, og senere, i oktober 2006, indgav en klage til Konkurrencestyrelsen med påstand om, at fredagsbarerne kan være ulovlige. DRC fokuserer på fredagsbarernes voksende størrelse; at disse, set fra deres øjne, er ved at nå diskotekslignende tilstande, og dermed uberettiget tager penge fra de øvrige restaurationer rundt omkring i bybilledet. For DRC foreligger der med universiteternes økonomiske støtte til de studerendes fredagsbarer altså et konkurrencebegrænsende element. Med disse påstande, samt DRC’s bagomliggende research, gav Konkurrencestyrelsen dem desværre medhold i sagen.
Nu gør Danske Studerendes Fællesråd (DSF) – landsorganisation for studerende i Danmark – et ihærdigt forsøg på at få afgørelsen omstødt. Forenede Jurister har talt med formand for DSF Mads Svaneklink, som finder afgørelsen dybt kritisabel. En af grundene hertil er en uholdbar research fra DRC’s side. ”Der er nogle jurister, som tilsyneladende ikke har gjort deres arbejde godt nok”, udtaler Mads Svaneklink, som henviser til en undersøgelse af Universitetsloven udført af Universitetsstyrelsen for DRC.
I Universitetsstyrelsen kom man frem til, at den nuværende universitetslovs § 22 kun hjemlede økonomisk støtte til faglige aktiviteter og ikke til sociale tiltag, som fx en fredagsbar udgør. Mads Svaneklink påpeger, at Universitetsstyrelsen overså en bemærkning til loven, omhandlende, at der ikke må ændres på gældende praksis, og at økonomisk tilskud til sociale aktiviteter rent faktisk var hjemlet i den tidligere universitetslov. Hjemmelsgrundlaget for Konkurrencestyrelsens afgørelse kan dermed næppe anses for værende tilstrækkeligt.
Heldigvis er det ikke kun landsorganisationen for studerende, som bakker op om sagen. Jens Oddershede, rektor for Syddansk Universitet og formand for Rektorkollegiet, og Hanne Krogstrup, prorektor for Aalborg Universitet, har begge åbent udtalt, at de støtter de studerendes mulighed for fredagsbarer. Derudover har sågar en af DRC’s egne medlemmer, som egentlig i Konkurrencestyrelsens afgørelse absurd nok udgør den vindende part, vendt ryggen til ’egne’ rækker. Café Svejk på Frederiksberg har meldt sig ud af foreningen, idet de mener, at dét DRC er i gang med, ikke for dem er prisværdigt, men derimod en useriøst, amoralsk hetz imod de studerende og deres økonomiske forhold.
De studerendes økonomi er netop noget, som ligger DSF på sinde. For studerende på SU er det berettiget, at der findes fredagsbarer og studentercaféer som et billigt supplement til de almindelige caféer og barer. Også de sociale forhold er truet, hvis afgørelsen vil føre til en lukning af fredagsbarerne pga. manglende tilskud fra universiteterne, mener Mads Svaneklink, som giver udtryk for, at de studerendes velfærd og sociale tilhørsforhold til andre studerende svinder ind, og at det gode studiemiljø, som barerne værner om, dermed i høj grad er truet.
DSF forsøger med både aktioner og ad parlamentarisk vej at sørge for, at lukning af fredagsbarerne ikke bliver en realitet. For nyligt indførte de en smiley-ordning, som skal give de caféer, som ikke er modstandere af fredagsbarerne og ikke er medlem af DRC, mulighed for synligt at vise deres holdning overfor deres kunder. Derved kan de over 250.000 studerende i Danmark være politiske forbrugere i nattelivet, og vælge de beværtninger der støtter de studerendes muligheder.
Lad os som studerende krydse fingre for, at kampen for fredagsbarerne vil føre til en omstødelse af afgørelsen og igen skabe tryghed og stabilitet omkring landets studentercaféer, fredagsbarer og studiemiljøer.
Find ”Fingrene væk fra min fredagsbar!” på facebook.com og støt landets fredagsbarer eller læs mere om sagen på dsfnet.dk.
20071121
Pensumet der forsvandt
Ingen skal sige at jura er tørt og kedeligt og aldrig fornyr sig. For 2. års jurastuderende har i dette efterårssemester stiftet bekendtskab med et EU-rets forløb, der ser væsentligt anderledes ud end det gjorde sidste år. Det ser ikke blot anderledes ud sammenlignet med sidste år – nej, det er anderledes i forhold til resten af den juridiske bacheloruddannelse.
Af Christian Bigom / bigom @ fsr.ku.dk
Pensum er ikke længere en fast lærebog, men består alene af domme og retsakter. Manuduktionstimerne er fjernet, mod at der er oprettet SG som et supplement til forelæsningerne. Øvelsesopgaver rettes ikke. Alt i alt står studerende på 3. semester af 2006 studieordningen over for et helt andet forløb, end det de og alle andre er vant til på jura.
Som studerende på 2. år ender forberedelsen til forelæsninger konsekvent i frustration. Først skal der tages stilling til, hvilken bog man ønsker at læse efter. Nogle af dem er oven i købet på engelsk, og usikkerheden, om hvorvidt man vælger rigtigt, er stor. Det helt store problem melder sig efterfølgende, når man ser på pensumnoterne og desperat forsøger at finde tilsvarende emner i sin bog, som kan give svar på de spørgsmål etc. som pensumnoterne ligger op til.
Frustrationen bliver ikke mindre af den manglende kontakt til manuduktører, som traditionelt er nemmere at stille opklarende spørgsmål til end en distanceret forelæser. Dråben, der til sidst får bægeret til at flyde over, er, at der i et fag, hvor man er så usikker på sit valg og sin egen kunnen, ikke får individuel feedback på øvelsesopgaver.
Da Studienævnet tilbage i 2006 så på mulighederne for en nytænkning af EU-ret var Christina Bruun Andersen studienævnsrepræsentant for FJ. ”Udgangspunktet var, at EU-ret udspringer af en anderledes retstradition end den, vi som studerende hovedsageligt beskæftiger os med på bacheloruddannelsen. Den er baseret på traktatgrundlaget samt den af domstolene skabte retstilstand, og kilderne er i deres oprindelige form skrevet på en lang række andre sprog end dansk”, udtaler hun. ”Det var et ønske at give faget mulighed for at drage nytte af de særtræk, som er kendetegnende for dets retsområde. Det er relevant at have lærebøger, som forholder sig til gældende ret, sammenholder og sætter perspektiv på retsanvendelsen. Men om disse er danske, franske eller spanske er netop i EU-ret uden betydning. Den juridiske litteratur er lige relevant på alle traktatsprog”
Afskaffelsen af manuduktionstimer var ikke en del af forslaget om at gøre valget af lærebog frit for de studerende og det har næppe bidraget til at skabe den bredde i undervisningsforløbet, som var tiltænkt. Planlægningen af undervisningen er en økonomisk overvejelse, som faget har truffet. ”Jeg tror, man i dette tilfælde har gabt over for meget på én gang”, udtaler Christina Bruun, ”men jeg vil til enhver tid bakke op om, at man tænker jurastudiet ud over de vante rammer. Det stiller også krav til os studerende, når vi ikke bare kan gribe alle fag og eksaminer an på samme faste måde. Et selvstændigt valg af lærebog er nok en sund oplevelse. Studiet skal trods alt forberede os til at træffe afgørelser og valg, som færdige jurister.”
”Men det stiller langt de største krav til fakultetet, for ændringer, der gør så kraftigt op med den måde, vi fra den første dag på studiet har lært at studere på, kan ikke søsættes uden at man har kræfterne til at forklare tanken bag og vejlede om de rette valg.”
Følgen af det nye forløb har indtil videre været, at nogle studerende har valgt helt uafhængigt af forelæsningerne, at læse dommene samt den bog, de har valgt, fra ende til anden. Andre fortsætter ufortrødent med at følge undervisningen og forsøger at finde sammenhæng mellem netop deres bog og pensumnoterne. SG timerne fungerer for nogen, men ikke for andre. En stor ulempe er, at SG-lederne ikke selv har været igennem det pågældende forløb og derfor ikke kan give særlig god rådgivning eller forklaring.
Generelt må man sige, at faget med al sin nytænkning har lidt af en hel del børnesygdomme. Forhåbentlig findes der en kur - og lad os håbe, at vi som studerende er blevet stærke og resistente, så vi er bedre rustet til fremtiden.
Af Christian Bigom / bigom @ fsr.ku.dk
Pensum er ikke længere en fast lærebog, men består alene af domme og retsakter. Manuduktionstimerne er fjernet, mod at der er oprettet SG som et supplement til forelæsningerne. Øvelsesopgaver rettes ikke. Alt i alt står studerende på 3. semester af 2006 studieordningen over for et helt andet forløb, end det de og alle andre er vant til på jura.
Som studerende på 2. år ender forberedelsen til forelæsninger konsekvent i frustration. Først skal der tages stilling til, hvilken bog man ønsker at læse efter. Nogle af dem er oven i købet på engelsk, og usikkerheden, om hvorvidt man vælger rigtigt, er stor. Det helt store problem melder sig efterfølgende, når man ser på pensumnoterne og desperat forsøger at finde tilsvarende emner i sin bog, som kan give svar på de spørgsmål etc. som pensumnoterne ligger op til.
Frustrationen bliver ikke mindre af den manglende kontakt til manuduktører, som traditionelt er nemmere at stille opklarende spørgsmål til end en distanceret forelæser. Dråben, der til sidst får bægeret til at flyde over, er, at der i et fag, hvor man er så usikker på sit valg og sin egen kunnen, ikke får individuel feedback på øvelsesopgaver.
Da Studienævnet tilbage i 2006 så på mulighederne for en nytænkning af EU-ret var Christina Bruun Andersen studienævnsrepræsentant for FJ. ”Udgangspunktet var, at EU-ret udspringer af en anderledes retstradition end den, vi som studerende hovedsageligt beskæftiger os med på bacheloruddannelsen. Den er baseret på traktatgrundlaget samt den af domstolene skabte retstilstand, og kilderne er i deres oprindelige form skrevet på en lang række andre sprog end dansk”, udtaler hun. ”Det var et ønske at give faget mulighed for at drage nytte af de særtræk, som er kendetegnende for dets retsområde. Det er relevant at have lærebøger, som forholder sig til gældende ret, sammenholder og sætter perspektiv på retsanvendelsen. Men om disse er danske, franske eller spanske er netop i EU-ret uden betydning. Den juridiske litteratur er lige relevant på alle traktatsprog”
Afskaffelsen af manuduktionstimer var ikke en del af forslaget om at gøre valget af lærebog frit for de studerende og det har næppe bidraget til at skabe den bredde i undervisningsforløbet, som var tiltænkt. Planlægningen af undervisningen er en økonomisk overvejelse, som faget har truffet. ”Jeg tror, man i dette tilfælde har gabt over for meget på én gang”, udtaler Christina Bruun, ”men jeg vil til enhver tid bakke op om, at man tænker jurastudiet ud over de vante rammer. Det stiller også krav til os studerende, når vi ikke bare kan gribe alle fag og eksaminer an på samme faste måde. Et selvstændigt valg af lærebog er nok en sund oplevelse. Studiet skal trods alt forberede os til at træffe afgørelser og valg, som færdige jurister.”
”Men det stiller langt de største krav til fakultetet, for ændringer, der gør så kraftigt op med den måde, vi fra den første dag på studiet har lært at studere på, kan ikke søsættes uden at man har kræfterne til at forklare tanken bag og vejlede om de rette valg.”
Følgen af det nye forløb har indtil videre været, at nogle studerende har valgt helt uafhængigt af forelæsningerne, at læse dommene samt den bog, de har valgt, fra ende til anden. Andre fortsætter ufortrødent med at følge undervisningen og forsøger at finde sammenhæng mellem netop deres bog og pensumnoterne. SG timerne fungerer for nogen, men ikke for andre. En stor ulempe er, at SG-lederne ikke selv har været igennem det pågældende forløb og derfor ikke kan give særlig god rådgivning eller forklaring.
Generelt må man sige, at faget med al sin nytænkning har lidt af en hel del børnesygdomme. Forhåbentlig findes der en kur - og lad os håbe, at vi som studerende er blevet stærke og resistente, så vi er bedre rustet til fremtiden.
20071120
Studiemiljø - nu kommer de synlige forandringer!
En ny kantine? Ja tak! Håndværkere og arkitekter er i disse dage i fuld sving med at omdanne Jurahusets nedlagte kantine til et anderledes, spændende rum der skal indgyde intimitet, identitet og caféstemning. Et socialt og fagligt fristed med plads til fællesskab og samtaler om livet og loven - og selvfølgelig til fredagsbar og Karnov Bingo. Nu rykker studiemiljøet!Af Anders Fruelund Niebuhr / niebuhr @ fsr.ku.dk
STUDIEMILJØ. Et buzzword i universitetslandsbyen anno 2007, der er svært at komme udenom. Som prorektor Lykke Friis manifesterer på universitetets nye studiemiljøportal studiemiljoe.ku.dk: »Forbedring af studiemiljøet skal være en mærkesag for hele KU«. Ja, arbejdet for ’et bedre studiemiljø’ er i sandhed blevet et modefænomen. Med den nyligt afviklede essaykonkurrence, hvor KU-studerende vandt både første, anden og tredjepladsen, er nu også videnskabsministeren hoppet med på trenden og har sat fokus på studiemiljøet. På KU er der, blandt andre tiltag, helt konkret sket det, at KU’s Uddannelses Strategiske Råd (KUUR) med prorektor i spidsen har uddelt en pulje på 6,5 millioner kr. til gavn for studiemiljøet. En pulje som jura også har fået del i. Men alt dette er der jo ikke noget nyt i! Så hvor er de synlige forandringer? De er på vej - i Jurahusets kantine. Og dét er med en jysk vending »slet ikke så ringe endda«.
Møbleret vandrehal
»Jurahusets Kantine«. Man tror det næppe, og læser forundret endnu engang på skiltet: »Kantine«. Jo, den er god nok. Det er her de cirka 4.200 københavnske jurastuderende har deres samlingssted og sociale omdrejningspunkt. Men det er ikke lige sådan man oplever det. Faktisk er her temmelig dødt, og rummet minder mest af alt om en møbleret vandrehal.
Med dette indtryk af studiemiljøet, der erkendeligt nok er sat lidt på spidsen, mødte jeg op på dekanens kontor i marts måned dette år. Jeg var sendt i byen af Studienævnet og mit ærinde var klart: at sørge for, at de studerendes interesser blev tilgodeset, når fakultetet skulle søge penge fra 6,5 millioner-puljen til forbedring af studiemiljøet på jura.
Mødet, hvor også rektors kommitterede Thorkil Damsgaard Olsen og studieleder Mette Hartlev deltog, handlede således om, hvorledes rektoratets studiemiljøpulje skulle udmøntes på jura. Eller med andre ord: hvilke konkrete tiltag man ønskede at søge penge til. I lyset af rapporterne ”Studieliv med vokseværk” og ”Mærk suset” kom der mange gode idéer på bordet. Helt konkret var der enighed om, at der måtte ske synlige forandringer, og at dette blandt andet kunne opnås ved at søge penge til at indrette kantinen til et attraktivt opholdssted – et fristed – for de studerende.
Besigtigelse, bevilling og beslutning
I april måned blev ansøgningen mere konkret, idet studieleder Mette Hartlev, bibliotekschef Lisbeth Rasmussen og jeg, samt en arkitekt og en administrativ medarbejder, var på rundtur i Jurahuset for at udpege de steder, hvor der kunne ske forbedringer. Udover kantinen, var der også flere andre steder i huset og i biblioteket, hvor der kunne søges penge til blandt andet nye læsepladser og flere bløde møbler. Stadig lå det klart, at kantinen så vidt muligt skulle være hovedsatsningen. Efter rundturen udformede Fakultetssekretariatet ansøgningen og den blev sendt til Universitetets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR). Først efter at have fået bevillingen så Mette Hartlev og jeg de tegninger, der var sendt sammen med ansøgningen til KUUR. På studentersiden var vi ganske utilfredse med det foreliggende resultat. Tegningerne stemte langt fra overens med de forventninger vi, i lyset af de møder jeg havde deltaget i, havde til vores – de jurastuderendes - ’nye kantine’. Herefter inddrog jeg studienævnsmedlem Jasper Sparre-Enger Lyngsig i den videre proces, og vi fik på et møde med bibliotekschefen fejet tegningerne helt af bordet. Det viste sig, at tegningerne var udarbejdet af en møbelproducent (ikke af en arkitekt.), og at fornyelsen udelukkende bestod i et snævert sortiment af producentens egne møbler, der mest af alt mindede om interiøret fra en lufthavnsterminal (!)
Intimitet, identitet og caféstemningDer blev sat en (ny) arkitekt på opgaven, og vi fik på en række møder givet hende et indtryk af, hvad der mere præcist var tanken bag projektet.
Og hvad var så tanken, kan man med rette spørge? Tanken var et rum, hvor der er plads til hygge og social udfoldelse. Et rum med bløde møbler – sofaer, lænestole og fodskamler. Et rum med bøger, aviser, blade, hyggelig og dæmpet belysning, flere farver og billeder på væggene. Et rum der indgyder intimitet, identitet og caféstemning. Hvor der er plads til socialt og fagligt fællesskab. Til samtaler om livet og loven. Et sted hvor man har lyst til at slå sig ned og slappe af mellem læsning og forelæsninger. Et fleksibelt rum, hvor der selvfølgelig stadig skal være plads til debatarrangementer, fodboldaftner, Karnov Bingo og ikke mindst til fredagsbar. Dette var visionen bag projektet.
Efter med stor tilfredshed at have modtaget arkitektens første tegninger og collager mødtes Jasper og jeg med Juridisk Diskussionsklubs formand, Samuel Jensen, og præsenterede projektet for ham. Samuel udtrykte til vores store glæde sin begejstring og ville gerne inddrages i projektets videre forløb, hvilket vi naturligvis var glade for.
Oaser er essentielle
Brugere af Jurahuset vil vide, at projektet nu er skudt i gang. I kantinen arbejder håndværkere i øjeblikket på at realisere arkitektens plan for den nye kantine. Vi håber, at alle studerende vil tage godt i mod det nye tiltag og bidrage til, at stedet bliver udstyret med den tilsigtede intimitet, identitet og caféstemning. Som vinderen af videnskabsministerens tidligere omtalte konkurrence, stud.mag. Lise Nielsen, skriver om rammerne for det gode studiemiljø, » er det jo helt essentielt, at der findes oaser, hvor man kan mødes og slappe af fra læsningen«. Efter ombygningen skal Jurahusets kantine gerne være vores alle sammens oase – tag godt i mod den!
De binder os på...
Jurastuderende der tager på udveksling, kan vælge at få merit for 2/3 eller hele opholdet. Dette valg skal tages umiddelbart efter hjemkomsten. I modsætning til tidligere vil beslutningen dog fremover være bindende.
Af Signe Dam
Når vi som jurastuderende skal på udveksling, skal vi, umiddelbart efter hjemkomsten, vælge, om der skal meriteres for 2/3 dele af opholdet, eller om der skal overføres merit for alle fagene. Med denne ordning kan der blive plads til et eller to ekstra fag man brænder for, eller som man mener, vil give én den helt rigtige kompetence efter endt uddannelse. Hertil kommer, at man har mulighed for at søge ud, selvom man pointmæssigt, reelt set ikke har plads til et helt udlandsophold.
Dét er en rigtig god mulighed for os. Studiet kan formes efter den enkeltes behov og ønsker, og det giver en fleksibilitet og selvstændighed, som er afgørende for et tilfredsstillende studieforløb. Jura har på denne måde givet os nem adgang til at vælge mellem to goder. Og her adskiller jurastudiet sig fra resten af KU. Øvrige studerende på universitetet skal nemlig, i modsætning til jurastuderende, søge dispensation for at kunne nøjes med at overføre 2/3 af et udlandsophold. Ifølge KU’s studievejledning, er dette formentlig for at undgå en forlængelse af studietiden, sådan som en delvis meritering må anses for at være. På Jura er den noget bureaukratiske proces altså skåret fra, og fleksibiliteten øjensynligt i højsædet – eller er den?
Nye regler gør nemlig, at jurastuderende, der fremover rejser ud, vil miste en dimension af denne fleksibilitet. Indtil nu har det været muligt for den studerende at ombestemme sig, og senere hen ændre sit valg af meritoverførsel. Når en studerende tidligere valgte blot at overføre 2/3 af et udlandsophold, ville udvekslingen fylde 20 ECTS-points, ud af de 30 points man optjener pr. semester - og dermed give mulighed for at tage et ekstra kursus. Når han eller hun så siden hen nærmede sig et færdigt studie, kunne vedkommende ændre sin beslutning og således bogføre meritten for de sidste 10 ECTS-points fra udlandsopholdet. På den måde kunne den studerende blive hurtigere færdig end først planlagt. Denne mulighed afskæres nu i og med det første valg gøres bindende.
Det er væsentligt at bemærke sig, at det for udlandsophold kun er i forbindende med merit, at fleksibiliteten indskrænkes. Blandt andet vil det fortsat være muligt for den studerende, der har været i udlandet, løbende at ændre mening om hvorvidt karaktererne fra det udenlandske universitet skal fremgå af det færdige eksamensbevis.
Det er derfor tankevækkende, at der ikke også levnes plads til at ændre syn på antallet af kurser gennem uddannelsen, så studiet kan afsluttes så snart man kan, hvis man vil.
Der ligger en force i, at den studerende får mulighed for at revidere sit studie og tage op til overvejelse hvilke kompetencer vedkommende ønsker at videreføre efter endt uddannelse. Det er vel at mærke en proces der fremmer selvstændigheden hos den studerende, idet denne får gjort sig klart, hvad han eller hun vil have ud af sin kandidat/uddannelse.
Den nye regel gør ikke op med muligheden for kun at meritoverføre to fag. Muligheden for at tage et ekstra fag bliver således fortsat tilgodeset. Men det er problematisk, at afskæringen fra at vælge om kan virke studieforlængende. Det er hverken i vores eller fakultetets interesse, at studerende bliver nødsaget til at optage pladser på kursusfag, til trods for at de gerne vil - og kunne - være færdige.
Af Signe Dam
Når vi som jurastuderende skal på udveksling, skal vi, umiddelbart efter hjemkomsten, vælge, om der skal meriteres for 2/3 dele af opholdet, eller om der skal overføres merit for alle fagene. Med denne ordning kan der blive plads til et eller to ekstra fag man brænder for, eller som man mener, vil give én den helt rigtige kompetence efter endt uddannelse. Hertil kommer, at man har mulighed for at søge ud, selvom man pointmæssigt, reelt set ikke har plads til et helt udlandsophold.
Dét er en rigtig god mulighed for os. Studiet kan formes efter den enkeltes behov og ønsker, og det giver en fleksibilitet og selvstændighed, som er afgørende for et tilfredsstillende studieforløb. Jura har på denne måde givet os nem adgang til at vælge mellem to goder. Og her adskiller jurastudiet sig fra resten af KU. Øvrige studerende på universitetet skal nemlig, i modsætning til jurastuderende, søge dispensation for at kunne nøjes med at overføre 2/3 af et udlandsophold. Ifølge KU’s studievejledning, er dette formentlig for at undgå en forlængelse af studietiden, sådan som en delvis meritering må anses for at være. På Jura er den noget bureaukratiske proces altså skåret fra, og fleksibiliteten øjensynligt i højsædet – eller er den?
Nye regler gør nemlig, at jurastuderende, der fremover rejser ud, vil miste en dimension af denne fleksibilitet. Indtil nu har det været muligt for den studerende at ombestemme sig, og senere hen ændre sit valg af meritoverførsel. Når en studerende tidligere valgte blot at overføre 2/3 af et udlandsophold, ville udvekslingen fylde 20 ECTS-points, ud af de 30 points man optjener pr. semester - og dermed give mulighed for at tage et ekstra kursus. Når han eller hun så siden hen nærmede sig et færdigt studie, kunne vedkommende ændre sin beslutning og således bogføre meritten for de sidste 10 ECTS-points fra udlandsopholdet. På den måde kunne den studerende blive hurtigere færdig end først planlagt. Denne mulighed afskæres nu i og med det første valg gøres bindende.
Det er væsentligt at bemærke sig, at det for udlandsophold kun er i forbindende med merit, at fleksibiliteten indskrænkes. Blandt andet vil det fortsat være muligt for den studerende, der har været i udlandet, løbende at ændre mening om hvorvidt karaktererne fra det udenlandske universitet skal fremgå af det færdige eksamensbevis.
Det er derfor tankevækkende, at der ikke også levnes plads til at ændre syn på antallet af kurser gennem uddannelsen, så studiet kan afsluttes så snart man kan, hvis man vil.
Der ligger en force i, at den studerende får mulighed for at revidere sit studie og tage op til overvejelse hvilke kompetencer vedkommende ønsker at videreføre efter endt uddannelse. Det er vel at mærke en proces der fremmer selvstændigheden hos den studerende, idet denne får gjort sig klart, hvad han eller hun vil have ud af sin kandidat/uddannelse.
Den nye regel gør ikke op med muligheden for kun at meritoverføre to fag. Muligheden for at tage et ekstra fag bliver således fortsat tilgodeset. Men det er problematisk, at afskæringen fra at vælge om kan virke studieforlængende. Det er hverken i vores eller fakultetets interesse, at studerende bliver nødsaget til at optage pladser på kursusfag, til trods for at de gerne vil - og kunne - være færdige.
20071119
Året der gik
Af Sofie Grubb, næstformand for Studienævnet, og Christiane Cornett Mygind, studenterrepræsentant i Aka. Råd
Det har været et rigtigt spændende år at sidde i henholdsvis Studienævnet og Akademisk Råd. Dette skyldes ikke bare, at vi i år positivt har kunnet mærke, at Fakultetet har fået en ny ledelse, men også at vi i mindre grad end sidste år har skullet fokusere på besparelser – snarere tværtimod.
Generelt har det været et år præget af godt samarbejde både mellem studenterrepræsentanterne og undervisersiden og ledelsen og i særlig grad studenterorganisationerne imellem. Ligeledes har det været et år præget af mange fremtidsvisioner for jurauddannelsen og studiemiljøet på jura. Det har dog ikke bare været visioner – for så vidt angår studiemiljøet er sket mærkbare ændringer.
Studiemiljø – længere åbningstider i Jurahuset
”Så hellere længere åbningstider i Jurahuset!”, skreg de studerende, da man forsøgte at starte en debat på Duplikken om hvorvidt, der skulle være en kaffebar i Jurahuset. Og sådan blev det også, da vi som studenterrepræsentanter skulle pege på, hvor der skulle sættes ind, hvis studiemiljøet på jura skulle forbedres.
I løbet af vinteren 2006/2007 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på, hvor man kunne sætte ind, hvis man ville forbedre studiemiljøet på jura, og det mundede ud i rapporten ”Studieliv med vokseværk”. Rapporten præsenterede mange spændende muligheder for studiemiljøet, og som studenterrepræsentanter fik vi lov til at prioritere tiltagene, da vi mødtes med dekanen i Dekanens Studenterforum (et forum, hvor alle indvalgte studenterrepræsentanter mødes med dekanen for uformelt at drøfte forskellige spørgsmål).
I dette år er der netop blevet afsat ekstra midler til at fremme studiemiljøet både fra Københavns Universitets såvel som fra Det Juridiske Fakultets side – og det er sandsynligvis noget, som man vil fortsætte med at gøre de næste år frem.
I år er størstedelen af midlerne således gået til længere åbningstider i Jurahuset , men der har også været andre synlige satsningsområder som fx udviklingen af Duplikken og nyindretningen af Jurahusets kantine, jf. de andre artikler i bladet herom.
Ny karakterskala
Årets største udfordring i Studienævnet har klart været udarbejdelsen af målbeskrivelser i forbindelse med implementeringen af den nye karakterskala, der trådte i kraft den 1. september 2007. Det er et lovkrav, at der er målbeskrivelser for alle fag, da man efter den nye karakterskala skal give karakterer efter, i hvor høj grad den studerende har opfyldt fagets mål.
Studienævnet tog derfor på et seminar i april, hvor vi i to dage arbejdede intensivt med læring, og derudover også fik udarbejdet en taksonomi, der skulle danne grundlag for formuleringen af målbeskrivelserne.
Det har ærligt talt været lidt af en prøvelse, men det har også skabt et Studienævn, der i den grad har sat fokus på at skabe sammenhæng mellem fagenes mål, undervisningsformen og eksamensformen. Denne sammenhæng kaldes med et fint engelsksproget ord for alignment.
Arbejdet med målbeskrivelserne slutter dog ikke her, da der naturligvis i fremtiden vil være brug for at justere disse i takt med, at de skal stå deres prøve ved henholdsvis eksamen og eventuelle eksamensklager. For pointen med disse målbeskrivelser er netop, at vi som studerende skal kunne tage målbeskrivelsen i hånden, når vi læser til eksamen og går til eksamen og ud fra vores egen præstation vurdere i hvor høj grad, vi har opfyldt fagets mål. Hvis vi har gjort alt det, der står i målbeskrivelsen – naturligvis på en rigtig og fyldestgørende måde – så burde vi få karakteren 12. Dette skulle gerne gøre det langt mere overskueligt at vurdere, hvorvidt man har fået den rette karakter, hvilket må anses som en styrkelse af de studerendes retssikkerhed.
Øvelsesopgaver i Familie- og arveret på 1. år
Et andet emne der var til diskussion i starten af dette studieår var, om der skulle rettes øvelsesopgaver i Familie- og arveret på 1. år. Grundet økonomiske omstændigheder kom valget til at stå mellem at få rettet individuelle øvelsesopgaver eller oprette SG-ordning i faget. I denne diskussion satte Forenede Jurister sig til forhandlingsbordet med ønsket om at få rettet øvelsesopgaver. Vi mente, at det var bedre for de jurastuderende at få noget individuel feedback på såvel opgaveteknik som faglighed. Vi mente ikke, at en SG-ordning kunne give de studerende det samme, når der er tale om et fag, hvis eksamen er den første karakterbærende på studiet.
Bølgerne gik højt i Studienævnet, og det blev med det snævrest mulige flertal vedtaget, at man hellere ville oprette en SG-ordning i Familie- og arveret.
Eksamenssnyd
2007 var også året hvor Studienævnet skulle vedtage regler om eksamenssnyd. Normalt bliver vi i Studienævnet altid enige om en løsning, men i denne sag stod de studerende og underviserne stejlt mod hinanden. Vi skulle vedtage en regel, der gjorde det mere klart, hvornår der var tale om eksamenssnyd ved hjemmeopgaver. Undervisersiden ville gerne have en regel, hvor enhver samtale om eksamensopgaven med en medstuderende eller andre undervejs i hjemmeeksamen kunne betragtes som snyd. Studentersiden ønskede en regel, hvor det var i orden at tale med sine medstuderende undervejs uden at dette kunne betragtes som snyd, men hvor man selvfølgelig skulle skrive opgaven alene. Vi studerende ønskede en sådan regel, fordi vi mente, at den kunne fremme de studerendes evne til samarbejde – og det mener vi stadig. Det anerkendte undervisersiden selvfølgelig også, så det blev foreslået, at det skulle være op til faglederen at vælge mellem de to modeller, som hver side af Studienævnet ønskede. Især studentersiden i Studienævnet var ikke til at rokke ud af stedet. For første gang i mange år stod stillingen 4-4, og vi måtte ty til forretningsordenen for at finde løsningen, nemlig at beslutningen skulle overlades til Dekanen.
Dekanen anerkendte ligeledes vores pointe med at fremme de jurastuderende evne til at samarbejde, men resultatet blev den sidstnævnte model, hvor det er faglederen, der vælger én af de to modeller.
Organisationsændring
Året har også budt på en organisatorisk omvæltning for jura. Det er måske ikke noget, som de jurastuderende har kunnet mærke så meget, men det er i hvert fald noget, som vi har behandlet indgående i Akademisk Råd.
Det har været den nye ledelses ønske, at få set Fakultetets organisatoriske struktur efter i sømmene, og det udmøntede sig i en fyldig rapport fra PA Consulting Group. Denne rapport blev startskuddet til en organisatorisk omstrukturering af hele Fakultetet, som havde til formål at opnå en bedre arbejdsfordeling, skabe mere fleksibilitet og effektivisere det administrative arbejde på Fakultetet.
Den nye organisationsstruktur betyder at fakultetets 3 kerneområder: uddannelse, forskning og formidling har fået hvert sit ”sekretariat”, der hedder henholdsvis Forskningsservice, Uddannelsesservice og Formidlingsservice.
En sådan markant omvæltning forløber dog sjældent helt smertefrit, og den har betydet at mange ansatte på Fakultetet har måttet løbe lidt stærkere her i indkøringsperioden. Det er dog altid en sund øvelse at kigge med friske øjne på de gængse arbejdsrutiner og spørge sig selv: ”Kan vi ikke gøre det bedre?”.
Den nye organisering trådte i kraft i sommer efter en hurtig implementering. Som nævnt ovenfor er det nok de færreste studerende, der har lagt mærke til denne nye organisering, da Brandstationen stadig er det primære sted, hvor de studerende kan henvende sig. For os studerende skulle denne nye strukturering dog gerne betyde en mere hensigtsmæssig fordeling af opgaver på Fakultetet, således at de studerende gerne skulle få en endnu bedre betjening.
Du kan få et overblik over organisationsændringen, ved at gå ind på http://www.jur.ku.dk/organisation/organisationsdiagram.pdf.
Forskningscentre
Den organisatoriske omvæltning foregår ikke kun på det administrative plan – også forskningen på fakultetet er i rivende udvikling. Fakultetet består indtil den 1. januar 2008 af forskningsafdeling I, II og III. Den opdeling vil derefter blive afløst af fem nye forskningscentre samt et blandet forskningsområde. De fem nye forskningscentre er: Det danske velfærdssamfund og europæiske markedsintegration, Forum For Company Law And Financial Market Law, Pensionretligt forskningscenter, Centre For European Constitutionalization samt Center for retskulturelle studier.
Et af formålene med oprettelsen af centrene har været at øge tværfagligheden inden for den juridiske forskning. Derudover har man også ønsket at gøre forskningen mere synlig udadtil – både for at sætte den danske juridiske forskning på verdenskortet, men også at gøre det mere gennemskueligt for de studerende, hvad forskerne helt konkret arbejder med. Det er et ønske, at forskningscentrene skal give de studerende mulighed for at få bedre indblik i forskningen ved en eventuel tilknytning til de nye centre. De nye centre skulle – sidst men ikke mindst – gerne skabe nogle gode rammer for et udfordrende fagligt miljø, så det attraktive i at vælge en forskerkarriere bliver synligt for de studerende.
Fremtiden
Det har i sandhed været et år præget af mange forandringer og nytænkning, og det ser ikke ud til at stoppe. Fakultetet er i rivende udvikling og har allerede i forbindelse med organisationsændringen vist sin omstillingsparathed. Denne forandringsvilje ses også i det nuværende Studienævn, der i høj grad sætter læring og kompetenceudvikling i højsædet i hele sit arbejde med jurauddannelsens indhold. Som afgående studenterrepræsentanter håber vi på, at denne udvikling vil fortsætte, når der til næste år kommer nye studenterrepræsentanter med i henholdsvis Akademisk Råd og Studienævnet. FJ vil i hvert fald fortsat arbejde for en nytænkning af jurauddannelsen, således at vi får en stærk og tidssvarende faglig profil.
Det har været et rigtigt spændende år at sidde i henholdsvis Studienævnet og Akademisk Råd. Dette skyldes ikke bare, at vi i år positivt har kunnet mærke, at Fakultetet har fået en ny ledelse, men også at vi i mindre grad end sidste år har skullet fokusere på besparelser – snarere tværtimod.
Generelt har det været et år præget af godt samarbejde både mellem studenterrepræsentanterne og undervisersiden og ledelsen og i særlig grad studenterorganisationerne imellem. Ligeledes har det været et år præget af mange fremtidsvisioner for jurauddannelsen og studiemiljøet på jura. Det har dog ikke bare været visioner – for så vidt angår studiemiljøet er sket mærkbare ændringer.
Studiemiljø – længere åbningstider i Jurahuset”Så hellere længere åbningstider i Jurahuset!”, skreg de studerende, da man forsøgte at starte en debat på Duplikken om hvorvidt, der skulle være en kaffebar i Jurahuset. Og sådan blev det også, da vi som studenterrepræsentanter skulle pege på, hvor der skulle sættes ind, hvis studiemiljøet på jura skulle forbedres.
I løbet af vinteren 2006/2007 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på, hvor man kunne sætte ind, hvis man ville forbedre studiemiljøet på jura, og det mundede ud i rapporten ”Studieliv med vokseværk”. Rapporten præsenterede mange spændende muligheder for studiemiljøet, og som studenterrepræsentanter fik vi lov til at prioritere tiltagene, da vi mødtes med dekanen i Dekanens Studenterforum (et forum, hvor alle indvalgte studenterrepræsentanter mødes med dekanen for uformelt at drøfte forskellige spørgsmål).
I dette år er der netop blevet afsat ekstra midler til at fremme studiemiljøet både fra Københavns Universitets såvel som fra Det Juridiske Fakultets side – og det er sandsynligvis noget, som man vil fortsætte med at gøre de næste år frem.
I år er størstedelen af midlerne således gået til længere åbningstider i Jurahuset , men der har også været andre synlige satsningsområder som fx udviklingen af Duplikken og nyindretningen af Jurahusets kantine, jf. de andre artikler i bladet herom.
Ny karakterskala
Årets største udfordring i Studienævnet har klart været udarbejdelsen af målbeskrivelser i forbindelse med implementeringen af den nye karakterskala, der trådte i kraft den 1. september 2007. Det er et lovkrav, at der er målbeskrivelser for alle fag, da man efter den nye karakterskala skal give karakterer efter, i hvor høj grad den studerende har opfyldt fagets mål.
Studienævnet tog derfor på et seminar i april, hvor vi i to dage arbejdede intensivt med læring, og derudover også fik udarbejdet en taksonomi, der skulle danne grundlag for formuleringen af målbeskrivelserne.
Det har ærligt talt været lidt af en prøvelse, men det har også skabt et Studienævn, der i den grad har sat fokus på at skabe sammenhæng mellem fagenes mål, undervisningsformen og eksamensformen. Denne sammenhæng kaldes med et fint engelsksproget ord for alignment.
Arbejdet med målbeskrivelserne slutter dog ikke her, da der naturligvis i fremtiden vil være brug for at justere disse i takt med, at de skal stå deres prøve ved henholdsvis eksamen og eventuelle eksamensklager. For pointen med disse målbeskrivelser er netop, at vi som studerende skal kunne tage målbeskrivelsen i hånden, når vi læser til eksamen og går til eksamen og ud fra vores egen præstation vurdere i hvor høj grad, vi har opfyldt fagets mål. Hvis vi har gjort alt det, der står i målbeskrivelsen – naturligvis på en rigtig og fyldestgørende måde – så burde vi få karakteren 12. Dette skulle gerne gøre det langt mere overskueligt at vurdere, hvorvidt man har fået den rette karakter, hvilket må anses som en styrkelse af de studerendes retssikkerhed.
Øvelsesopgaver i Familie- og arveret på 1. år
Et andet emne der var til diskussion i starten af dette studieår var, om der skulle rettes øvelsesopgaver i Familie- og arveret på 1. år. Grundet økonomiske omstændigheder kom valget til at stå mellem at få rettet individuelle øvelsesopgaver eller oprette SG-ordning i faget. I denne diskussion satte Forenede Jurister sig til forhandlingsbordet med ønsket om at få rettet øvelsesopgaver. Vi mente, at det var bedre for de jurastuderende at få noget individuel feedback på såvel opgaveteknik som faglighed. Vi mente ikke, at en SG-ordning kunne give de studerende det samme, når der er tale om et fag, hvis eksamen er den første karakterbærende på studiet.
Bølgerne gik højt i Studienævnet, og det blev med det snævrest mulige flertal vedtaget, at man hellere ville oprette en SG-ordning i Familie- og arveret.
Eksamenssnyd
2007 var også året hvor Studienævnet skulle vedtage regler om eksamenssnyd. Normalt bliver vi i Studienævnet altid enige om en løsning, men i denne sag stod de studerende og underviserne stejlt mod hinanden. Vi skulle vedtage en regel, der gjorde det mere klart, hvornår der var tale om eksamenssnyd ved hjemmeopgaver. Undervisersiden ville gerne have en regel, hvor enhver samtale om eksamensopgaven med en medstuderende eller andre undervejs i hjemmeeksamen kunne betragtes som snyd. Studentersiden ønskede en regel, hvor det var i orden at tale med sine medstuderende undervejs uden at dette kunne betragtes som snyd, men hvor man selvfølgelig skulle skrive opgaven alene. Vi studerende ønskede en sådan regel, fordi vi mente, at den kunne fremme de studerendes evne til samarbejde – og det mener vi stadig. Det anerkendte undervisersiden selvfølgelig også, så det blev foreslået, at det skulle være op til faglederen at vælge mellem de to modeller, som hver side af Studienævnet ønskede. Især studentersiden i Studienævnet var ikke til at rokke ud af stedet. For første gang i mange år stod stillingen 4-4, og vi måtte ty til forretningsordenen for at finde løsningen, nemlig at beslutningen skulle overlades til Dekanen.
Dekanen anerkendte ligeledes vores pointe med at fremme de jurastuderende evne til at samarbejde, men resultatet blev den sidstnævnte model, hvor det er faglederen, der vælger én af de to modeller.
OrganisationsændringÅret har også budt på en organisatorisk omvæltning for jura. Det er måske ikke noget, som de jurastuderende har kunnet mærke så meget, men det er i hvert fald noget, som vi har behandlet indgående i Akademisk Råd.
Det har været den nye ledelses ønske, at få set Fakultetets organisatoriske struktur efter i sømmene, og det udmøntede sig i en fyldig rapport fra PA Consulting Group. Denne rapport blev startskuddet til en organisatorisk omstrukturering af hele Fakultetet, som havde til formål at opnå en bedre arbejdsfordeling, skabe mere fleksibilitet og effektivisere det administrative arbejde på Fakultetet.
Den nye organisationsstruktur betyder at fakultetets 3 kerneområder: uddannelse, forskning og formidling har fået hvert sit ”sekretariat”, der hedder henholdsvis Forskningsservice, Uddannelsesservice og Formidlingsservice.
En sådan markant omvæltning forløber dog sjældent helt smertefrit, og den har betydet at mange ansatte på Fakultetet har måttet løbe lidt stærkere her i indkøringsperioden. Det er dog altid en sund øvelse at kigge med friske øjne på de gængse arbejdsrutiner og spørge sig selv: ”Kan vi ikke gøre det bedre?”.
Den nye organisering trådte i kraft i sommer efter en hurtig implementering. Som nævnt ovenfor er det nok de færreste studerende, der har lagt mærke til denne nye organisering, da Brandstationen stadig er det primære sted, hvor de studerende kan henvende sig. For os studerende skulle denne nye strukturering dog gerne betyde en mere hensigtsmæssig fordeling af opgaver på Fakultetet, således at de studerende gerne skulle få en endnu bedre betjening.
Du kan få et overblik over organisationsændringen, ved at gå ind på http://www.jur.ku.dk/organisation/organisationsdiagram.pdf.
Forskningscentre
Den organisatoriske omvæltning foregår ikke kun på det administrative plan – også forskningen på fakultetet er i rivende udvikling. Fakultetet består indtil den 1. januar 2008 af forskningsafdeling I, II og III. Den opdeling vil derefter blive afløst af fem nye forskningscentre samt et blandet forskningsområde. De fem nye forskningscentre er: Det danske velfærdssamfund og europæiske markedsintegration, Forum For Company Law And Financial Market Law, Pensionretligt forskningscenter, Centre For European Constitutionalization samt Center for retskulturelle studier.
Et af formålene med oprettelsen af centrene har været at øge tværfagligheden inden for den juridiske forskning. Derudover har man også ønsket at gøre forskningen mere synlig udadtil – både for at sætte den danske juridiske forskning på verdenskortet, men også at gøre det mere gennemskueligt for de studerende, hvad forskerne helt konkret arbejder med. Det er et ønske, at forskningscentrene skal give de studerende mulighed for at få bedre indblik i forskningen ved en eventuel tilknytning til de nye centre. De nye centre skulle – sidst men ikke mindst – gerne skabe nogle gode rammer for et udfordrende fagligt miljø, så det attraktive i at vælge en forskerkarriere bliver synligt for de studerende.
Fremtiden
Det har i sandhed været et år præget af mange forandringer og nytænkning, og det ser ikke ud til at stoppe. Fakultetet er i rivende udvikling og har allerede i forbindelse med organisationsændringen vist sin omstillingsparathed. Denne forandringsvilje ses også i det nuværende Studienævn, der i høj grad sætter læring og kompetenceudvikling i højsædet i hele sit arbejde med jurauddannelsens indhold. Som afgående studenterrepræsentanter håber vi på, at denne udvikling vil fortsætte, når der til næste år kommer nye studenterrepræsentanter med i henholdsvis Akademisk Råd og Studienævnet. FJ vil i hvert fald fortsat arbejde for en nytænkning af jurauddannelsen, således at vi får en stærk og tidssvarende faglig profil.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
