Det har været et rigtigt spændende år at sidde i henholdsvis Studienævnet og Akademisk Råd. Dette skyldes ikke bare, at vi i år positivt har kunnet mærke, at Fakultetet har fået en ny ledelse, men også at vi i mindre grad end sidste år har skullet fokusere på besparelser – snarere tværtimod.
Generelt har det været et år præget af godt samarbejde både mellem studenterrepræsentanterne og undervisersiden og ledelsen og i særlig grad studenterorganisationerne imellem. Ligeledes har det været et år præget af mange fremtidsvisioner for jurauddannelsen og studiemiljøet på jura. Det har dog ikke bare været visioner – for så vidt angår studiemiljøet er sket mærkbare ændringer.
Studiemiljø – længere åbningstider i Jurahuset”Så hellere længere åbningstider i Jurahuset!”, skreg de studerende, da man forsøgte at starte en debat på Duplikken om hvorvidt, der skulle være en kaffebar i Jurahuset. Og sådan blev det også, da vi som studenterrepræsentanter skulle pege på, hvor der skulle sættes ind, hvis studiemiljøet på jura skulle forbedres.
I løbet af vinteren 2006/2007 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på, hvor man kunne sætte ind, hvis man ville forbedre studiemiljøet på jura, og det mundede ud i rapporten ”Studieliv med vokseværk”. Rapporten præsenterede mange spændende muligheder for studiemiljøet, og som studenterrepræsentanter fik vi lov til at prioritere tiltagene, da vi mødtes med dekanen i Dekanens Studenterforum (et forum, hvor alle indvalgte studenterrepræsentanter mødes med dekanen for uformelt at drøfte forskellige spørgsmål).
I dette år er der netop blevet afsat ekstra midler til at fremme studiemiljøet både fra Københavns Universitets såvel som fra Det Juridiske Fakultets side – og det er sandsynligvis noget, som man vil fortsætte med at gøre de næste år frem.
I år er størstedelen af midlerne således gået til længere åbningstider i Jurahuset , men der har også været andre synlige satsningsområder som fx udviklingen af Duplikken og nyindretningen af Jurahusets kantine, jf. de andre artikler i bladet herom.
Ny karakterskala
Årets største udfordring i Studienævnet har klart været udarbejdelsen af målbeskrivelser i forbindelse med implementeringen af den nye karakterskala, der trådte i kraft den 1. september 2007. Det er et lovkrav, at der er målbeskrivelser for alle fag, da man efter den nye karakterskala skal give karakterer efter, i hvor høj grad den studerende har opfyldt fagets mål.
Studienævnet tog derfor på et seminar i april, hvor vi i to dage arbejdede intensivt med læring, og derudover også fik udarbejdet en taksonomi, der skulle danne grundlag for formuleringen af målbeskrivelserne.
Det har ærligt talt været lidt af en prøvelse, men det har også skabt et Studienævn, der i den grad har sat fokus på at skabe sammenhæng mellem fagenes mål, undervisningsformen og eksamensformen. Denne sammenhæng kaldes med et fint engelsksproget ord for alignment.
Arbejdet med målbeskrivelserne slutter dog ikke her, da der naturligvis i fremtiden vil være brug for at justere disse i takt med, at de skal stå deres prøve ved henholdsvis eksamen og eventuelle eksamensklager. For pointen med disse målbeskrivelser er netop, at vi som studerende skal kunne tage målbeskrivelsen i hånden, når vi læser til eksamen og går til eksamen og ud fra vores egen præstation vurdere i hvor høj grad, vi har opfyldt fagets mål. Hvis vi har gjort alt det, der står i målbeskrivelsen – naturligvis på en rigtig og fyldestgørende måde – så burde vi få karakteren 12. Dette skulle gerne gøre det langt mere overskueligt at vurdere, hvorvidt man har fået den rette karakter, hvilket må anses som en styrkelse af de studerendes retssikkerhed.
Øvelsesopgaver i Familie- og arveret på 1. år
Et andet emne der var til diskussion i starten af dette studieår var, om der skulle rettes øvelsesopgaver i Familie- og arveret på 1. år. Grundet økonomiske omstændigheder kom valget til at stå mellem at få rettet individuelle øvelsesopgaver eller oprette SG-ordning i faget. I denne diskussion satte Forenede Jurister sig til forhandlingsbordet med ønsket om at få rettet øvelsesopgaver. Vi mente, at det var bedre for de jurastuderende at få noget individuel feedback på såvel opgaveteknik som faglighed. Vi mente ikke, at en SG-ordning kunne give de studerende det samme, når der er tale om et fag, hvis eksamen er den første karakterbærende på studiet.
Bølgerne gik højt i Studienævnet, og det blev med det snævrest mulige flertal vedtaget, at man hellere ville oprette en SG-ordning i Familie- og arveret.
Eksamenssnyd
2007 var også året hvor Studienævnet skulle vedtage regler om eksamenssnyd. Normalt bliver vi i Studienævnet altid enige om en løsning, men i denne sag stod de studerende og underviserne stejlt mod hinanden. Vi skulle vedtage en regel, der gjorde det mere klart, hvornår der var tale om eksamenssnyd ved hjemmeopgaver. Undervisersiden ville gerne have en regel, hvor enhver samtale om eksamensopgaven med en medstuderende eller andre undervejs i hjemmeeksamen kunne betragtes som snyd. Studentersiden ønskede en regel, hvor det var i orden at tale med sine medstuderende undervejs uden at dette kunne betragtes som snyd, men hvor man selvfølgelig skulle skrive opgaven alene. Vi studerende ønskede en sådan regel, fordi vi mente, at den kunne fremme de studerendes evne til samarbejde – og det mener vi stadig. Det anerkendte undervisersiden selvfølgelig også, så det blev foreslået, at det skulle være op til faglederen at vælge mellem de to modeller, som hver side af Studienævnet ønskede. Især studentersiden i Studienævnet var ikke til at rokke ud af stedet. For første gang i mange år stod stillingen 4-4, og vi måtte ty til forretningsordenen for at finde løsningen, nemlig at beslutningen skulle overlades til Dekanen.
Dekanen anerkendte ligeledes vores pointe med at fremme de jurastuderende evne til at samarbejde, men resultatet blev den sidstnævnte model, hvor det er faglederen, der vælger én af de to modeller.
OrganisationsændringÅret har også budt på en organisatorisk omvæltning for jura. Det er måske ikke noget, som de jurastuderende har kunnet mærke så meget, men det er i hvert fald noget, som vi har behandlet indgående i Akademisk Råd.
Det har været den nye ledelses ønske, at få set Fakultetets organisatoriske struktur efter i sømmene, og det udmøntede sig i en fyldig rapport fra PA Consulting Group. Denne rapport blev startskuddet til en organisatorisk omstrukturering af hele Fakultetet, som havde til formål at opnå en bedre arbejdsfordeling, skabe mere fleksibilitet og effektivisere det administrative arbejde på Fakultetet.
Den nye organisationsstruktur betyder at fakultetets 3 kerneområder: uddannelse, forskning og formidling har fået hvert sit ”sekretariat”, der hedder henholdsvis Forskningsservice, Uddannelsesservice og Formidlingsservice.
En sådan markant omvæltning forløber dog sjældent helt smertefrit, og den har betydet at mange ansatte på Fakultetet har måttet løbe lidt stærkere her i indkøringsperioden. Det er dog altid en sund øvelse at kigge med friske øjne på de gængse arbejdsrutiner og spørge sig selv: ”Kan vi ikke gøre det bedre?”.
Den nye organisering trådte i kraft i sommer efter en hurtig implementering. Som nævnt ovenfor er det nok de færreste studerende, der har lagt mærke til denne nye organisering, da Brandstationen stadig er det primære sted, hvor de studerende kan henvende sig. For os studerende skulle denne nye strukturering dog gerne betyde en mere hensigtsmæssig fordeling af opgaver på Fakultetet, således at de studerende gerne skulle få en endnu bedre betjening.
Du kan få et overblik over organisationsændringen, ved at gå ind på http://www.jur.ku.dk/organisation/organisationsdiagram.pdf.
Forskningscentre
Den organisatoriske omvæltning foregår ikke kun på det administrative plan – også forskningen på fakultetet er i rivende udvikling. Fakultetet består indtil den 1. januar 2008 af forskningsafdeling I, II og III. Den opdeling vil derefter blive afløst af fem nye forskningscentre samt et blandet forskningsområde. De fem nye forskningscentre er: Det danske velfærdssamfund og europæiske markedsintegration, Forum For Company Law And Financial Market Law, Pensionretligt forskningscenter, Centre For European Constitutionalization samt Center for retskulturelle studier.
Et af formålene med oprettelsen af centrene har været at øge tværfagligheden inden for den juridiske forskning. Derudover har man også ønsket at gøre forskningen mere synlig udadtil – både for at sætte den danske juridiske forskning på verdenskortet, men også at gøre det mere gennemskueligt for de studerende, hvad forskerne helt konkret arbejder med. Det er et ønske, at forskningscentrene skal give de studerende mulighed for at få bedre indblik i forskningen ved en eventuel tilknytning til de nye centre. De nye centre skulle – sidst men ikke mindst – gerne skabe nogle gode rammer for et udfordrende fagligt miljø, så det attraktive i at vælge en forskerkarriere bliver synligt for de studerende.
Fremtiden
Det har i sandhed været et år præget af mange forandringer og nytænkning, og det ser ikke ud til at stoppe. Fakultetet er i rivende udvikling og har allerede i forbindelse med organisationsændringen vist sin omstillingsparathed. Denne forandringsvilje ses også i det nuværende Studienævn, der i høj grad sætter læring og kompetenceudvikling i højsædet i hele sit arbejde med jurauddannelsens indhold. Som afgående studenterrepræsentanter håber vi på, at denne udvikling vil fortsætte, når der til næste år kommer nye studenterrepræsentanter med i henholdsvis Akademisk Råd og Studienævnet. FJ vil i hvert fald fortsat arbejde for en nytænkning af jurauddannelsen, således at vi får en stærk og tidssvarende faglig profil.
