De binder os på...

Jurastuderende der tager på udveksling, kan vælge at få merit for 2/3 eller hele opholdet. Dette valg skal tages umiddelbart efter hjemkomsten. I modsætning til tidligere vil beslutningen dog fremover være bindende.

Af Signe Dam

Når vi som jurastuderende skal på udveksling, skal vi, umiddelbart efter hjemkomsten, vælge, om der skal meriteres for 2/3 dele af opholdet, eller om der skal overføres merit for alle fagene. Med denne ordning kan der blive plads til et eller to ekstra fag man brænder for, eller som man mener, vil give én den helt rigtige kompetence efter endt uddannelse. Hertil kommer, at man har mulighed for at søge ud, selvom man pointmæssigt, reelt set ikke har plads til et helt udlandsophold.

Dét er en rigtig god mulighed for os. Studiet kan formes efter den enkeltes behov og ønsker, og det giver en fleksibilitet og selvstændighed, som er afgørende for et tilfredsstillende studieforløb. Jura har på denne måde givet os nem adgang til at vælge mellem to goder. Og her adskiller jurastudiet sig fra resten af KU. Øvrige studerende på universitetet skal nemlig, i modsætning til jurastuderende, søge dispensation for at kunne nøjes med at overføre 2/3 af et udlandsophold. Ifølge KU’s studievejledning, er dette formentlig for at undgå en forlængelse af studietiden, sådan som en delvis meritering må anses for at være. På Jura er den noget bureaukratiske proces altså skåret fra, og fleksibiliteten øjensynligt i højsædet – eller er den?

Nye regler gør nemlig, at jurastuderende, der fremover rejser ud, vil miste en dimension af denne fleksibilitet. Indtil nu har det været muligt for den studerende at ombestemme sig, og senere hen ændre sit valg af meritoverførsel. Når en studerende tidligere valgte blot at overføre 2/3 af et udlandsophold, ville udvekslingen fylde 20 ECTS-points, ud af de 30 points man optjener pr. semester - og dermed give mulighed for at tage et ekstra kursus. Når han eller hun så siden hen nærmede sig et færdigt studie, kunne vedkommende ændre sin beslutning og således bogføre meritten for de sidste 10 ECTS-points fra udlandsopholdet. På den måde kunne den studerende blive hurtigere færdig end først planlagt. Denne mulighed afskæres nu i og med det første valg gøres bindende.

Det er væsentligt at bemærke sig, at det for udlandsophold kun er i forbindende med merit, at fleksibiliteten indskrænkes. Blandt andet vil det fortsat være muligt for den studerende, der har været i udlandet, løbende at ændre mening om hvorvidt karaktererne fra det udenlandske universitet skal fremgå af det færdige eksamensbevis.
Det er derfor tankevækkende, at der ikke også levnes plads til at ændre syn på antallet af kurser gennem uddannelsen, så studiet kan afsluttes så snart man kan, hvis man vil.

Der ligger en force i, at den studerende får mulighed for at revidere sit studie og tage op til overvejelse hvilke kompetencer vedkommende ønsker at videreføre efter endt uddannelse. Det er vel at mærke en proces der fremmer selvstændigheden hos den studerende, idet denne får gjort sig klart, hvad han eller hun vil have ud af sin kandidat/uddannelse.

Den nye regel gør ikke op med muligheden for kun at meritoverføre to fag. Muligheden for at tage et ekstra fag bliver således fortsat tilgodeset. Men det er problematisk, at afskæringen fra at vælge om kan virke studieforlængende. Det er hverken i vores eller fakultetets interesse, at studerende bliver nødsaget til at optage pladser på kursusfag, til trods for at de gerne vil - og kunne - være færdige.