20061228

Forretningsorden

Forretningsorden for

F O R E N E D E J U R I S T E R

Fagrådet for Jura ved Københavns Universitet
(som ændret d. 04.04.2006)

1. Formandskab

1.1. Ifølge vedtægtens § 4 vælger fagrådet en formand. Formanden fungerer som kontaktperson i forhold til Forenede Studenterråd, andre studenterorganisationer og andre.
1.2. Ifølge vedtægtens § 4 vælges endvidere end næstformand, der er økonomisk ansvarlig både internt i fagrådet, samt i forhold til Forenede Studenterråd.
1.3. Formand og næstformand udgør Forenede Juristers formandskab, og er som sådant overordnet ansvarlig for den organisatoriske drift af Forenede Jurister.

2. Møder

2.1. Det påhviler formandskabet at indkalde til fagrådsmøder med passende mellemrum. I løbet af semestret indkaldes der som udgangspunkt til fagrådsmøde hver 14.dag.
2.2. Indkaldelse sker via maillisten fj(snabel-a)fsr.ku.dk, samt via hjemmesiden
http://www.fj.fsr.ku.dk/.
2.2.1. Indkaldelse skal ske med en uges varsel med angivelse af en foreløbig dagsorden for mødet.
2.2.2. På møder hvor der ønskes fremsat ændringsforslag til fagrådets vedtægter, skal indkaldelse udsendes senest 14. dag før mødet afholdes, med angivelse af de ændringsforslag der ønskes fremsat.
2.3. Hvis der er emner der ønskes optaget på dagsorden, kan man rette henvendelse til formanden, der sørger for at sætte emnet på dagsordenen for førstkommende møde.
2.4. Formandskabet er ansvarligt for at sikre rammerne om afholdelse af fagrådsmøder, herunder sørge for at der er adgang for alle der ønsker det til mødelokaler, samt sørge for passende forplejning til møderne.
2.5. Formanden åbner fagrådets møder og leder valget af en dirigent og en referent.
2.6. Formanden sikre at der bliver taget referat af fagrådets møder i passende omfang.
2.6.1 Formanden er som den eneste i fagrådet fritaget for at tage referater.
2.6.2. Formanden påser at referat af fagrådets møder udsendessnarest muligt efter mødets afholdelse, således at referat kan godkendespå maillisten, fj(snabel-a)fsr.ku.dk. Godkendelse foregår ved at der udmeldes fristpå 7 dage efter referatets udsendelse, for kommentarer til dagsordenen. Erder ikke indkommet kommentarer/ændringsforslag til referatet inden 7 dage,anses referatet for godkendt. Indkommer kommentarer/ændringsforslagindenfor 7 dage, godkendes referatet med eventuelle ændringer påefterfølgende FJ-møde.

3. Økonomi

3.1. Næstformanden er forpligtiget til, i samarbejde med formanden og Forenede Studenterråds sekretariat, at udarbejde økonomiopfølgninger og fremlægge disse for fagrådet når fagrådet ønsker dette.

4. Information

4.1. Formandskabet og indvalgte i diverse organer er forpligtiget til at sørge for at sikre en tilstrækkelig information til fagrådet. Dette kan ske via maillisten samt på møder.
4.2. Formandskabet har til ansvar at sørge for en jævnlig opdatering af fagrådets hjemmeside, både for så vidt angår organisatorisk materiale (indkaldelser og referater), samt nyhedssektionen etc.
4.3. Formandskabet er ansvarligt for, at der på fagrådets kontor findes en samling af indkaldelser, referater, politikpapirer, notater og andre relevante dokumenter dækkende formandskabets valgperiode.

5. Valg

5.1. Formandskabet har ansvaret for, at der udarbejdes nødvendigt materiale i forbindelse med de årlige valg til styrende organer
5.1.1. Materialet omfatter både kandidat og stillerlister, samt eventuelt valgkampsmateriale
5.2. Formandskabet afgør indbyrdes om det er formand eller næstformand, der er valgansvarlig i forholdet til Forenede Studenterråd.

6. Stud.samf

6.1. Stud.samf kontaktpersonen er ansvarlig for at relevante emner fra Stud.samf bliver optaget på dagsordenen.
6.1. Stud.samf kontaktpersonen er ansvarlig for at udarbejde beretning og fremlægge denne for fagrådet til godkendelse.
6.1.1. Stud.samf kontaktpersonen udarbejder stud.samf-regnskab i samarbejde med næstformanden. Regnskabet fremlægges sammen med beretningen til fagrådets godkendelse.
6.2. Kontaktpersonen er ansvarlig for at godkendt regnskab og beretning indsendes rettidigt til Stud.samf-foreningen