Af Jesper Oehlenschlaeger Madsen / jesper @ fsr.ku.dk
Kilde: Hovedsageligt Studenterrådets hjemmeside.
Forenede Jurister (FJ’s) historie går langt tilbage, men helt hvor langt er ikke til at slå fast. I flere gamle brochurer fra FJ har man kunnet læse at foreningens historie går mere end 10 år tilbage. Dette er en underdrivelse. FJ’s historie går meget mere end ti år tilbage.
Forenede Juristers historie er tæt forbundet med Studenterrådets historie. Denne kan du læse meget mere om på:
http://www.studenterraad.ku.dk/hvad_er_studenterraadet/srs_historie/
Her på siden vil kun nogle af elementerne af Studenterrådets historie blive inddraget.
Studenterrådets historie går tilbage til 1912. Der er dog næppe tvivl om at FJ’s historie ikke kan dateres helt så langt tilbage. De ældste dokumenter, der er at finde på vores kontor, er fra 1957. Dengang hed forening Retsvidenskabeligt Studenterråd. FJ har dermed i hvert fald 50 år på bagen. Når man noget underdrevent har påstået at FJ har mere end 10 års studenterpolitisk erfaring, skyldes det, at vi kun har heddet Forende Jurister siden 1. januar 1995.
For at forstå navnet skal man tilbage til årene omkring ungdomsoprøret i 1968. Da havde foreningen ændret navn fra Retsvidenskabeligt Studenterråd til ”Jurrådet”. Jurrådet var en del af det daværende Studenterråd.
Ungdomsoprøret i 1968 handlede i høj grad om de studerendes indflydelse. Oprøret medførte, at der blev oprettet studienævn hvor halvdelen af pladserne skulle besættes af studerende – nøjagtig som den model der findes i dag. Imidlertid havde studienævnene kun rådgivende status. De studerende var uden indflydelse i Konsistorium (den daværende universitetsbestyrelse) og fakultetsrådene (i dag kaldet de akademisk råd). Flere studenter bag ungdomsoprøret fremsatte krav om, at halvdelen af alle pladser i alle råd og nævn skulle besættes af studerende. Studenterrådet forholdt sig temmelig passivt, til flere oprørske studerendes frustration. Efter længere tids verbale slagsmål mellem de oprørske studenter, og det efter manges mening alt for kedelige og konservative Studenterråd, smeltede grupperne langsomt sammen. Dette medførte også et mere aktivistisk og kompromisløst Studenterråd.
Efter længere tids oprør kom de første udkast til en lov om studenterindflydelse. Nærmere bestemt i 1969. Dette lovudkast foreslog, at de studerende skulle have 1/3 af pladserne i fakultetsrådene og Konsistorium og fortsat 50% af pladserne i studienævnene. Studenterrådet skulle automatisk besætte disse pladser, da Studenterrådet af Københavns Universitet var anerkendt som de studerendes talerør. Således skulle Jurrådet også besætte pladserne i det juridiske studienævn. Imidlertid var studenterrådet blevet betydelig mere oprørsk og kompromisløst og truede med ikke at ville besætte pladserne, da studerende ikke (som krævet) ville få halvdelen af pladserne i alle råd og nævn. Studenterrådet ville have mere magt. Svaret fra folketinget var enkelt. Man valgte at indføre valg til de styrende organer, som det kendes i dag. Studenterrådet blev ikke mindre vrede af denne beslutning. Derfor boykottede Studenterrådet alle valg til de styrende organer.
En række studenterrådsfolk var mildes talt utilfredse med denne beslutning. De brød ud af Studenterrådet og dannede Moderater Studenter, som opstillede til valgene der afholdtes fra starten af 1970-erne. På jura dannedes i den forbindelse Moderate Jurister. I 1973 skiftede Studenterrådet taktik, og deltog herefter ligeledes i valgene. Studenterrådet blev igen den største studenterpolitiske organisation. På jura var situationen efter sigende omvendt i mange år, da de Moderate Jurister i en længere periode nød større anseelse blandt de jurastuderende end Jurrådet.
I starten af 1990’erne blev de studerendes indflydelse generelt svækket. Moderate Studenter og Studenterrådet måtte arbejde hårdt sammen for at få indflydelse på universitet. I forbindelse med dette samarbejde besluttede man sig for atter at gå sammen til en forening. Således gik Moderate Studenter og Studenterrådet sammen den. 1. januar 1995 og dannede Forenede Studenterråd (FSR). På jura sammenlagdes Moderate Studenter og Jurrådet. Dette blev til Forenede Jurister. Forenede Studenterråd er senere gået tilbage til navnet Studenterrådet. Navnet på den forening som både Studenterrådet og Moderate Studenter i sin tid udsprang af. På jura har vi ikke taget den konsekvens. Vores navn er fortsat Forenede Jurister.
Formænd og næstformænd gennem tiderne:
Før 2004:
FJ havde intet formandsskab
2004:
Signe Juulskov Poulsen (formand)
Morten Tjørnelund (næstformand)
2005:
Christel Teglers (formand)
Sofie Grubb (næstformand)
Forår 2006:
Anders Fruelund Niebuhr (formand)
Jesper Oehlenschlaeger Madsen (næstformand)
Efterår 2006:
Jesper Oehlenschlaeger Madsen (formand)
Jacob Christian Sølling (næstformand)
Forår 2007:
Tanja Yndigegn (formand)
Tine Elise Kristensen (næstformand)
Efterår 2007:
Tine Elise Kristensen (formand)
Christian Bigom (næstformand)
2008:
Christian Bigom (formand)
Signe Dam (næstformand)
2009:
Louise Hilton (formand)
Sidsel Skov Christensen (næstformand)
2010:
Tanja V. Nøddelund (formand)
2014:
Sebastian Lukas Bych (formand)
Rebecca Ingemann
2015:
Jens Guldager (formand)
Simon Kran Christensen (næstformand)
2016:
Kristian Dam Hove (formand)
Ole Koed Nielsen (næstformand)
2017:
Camilla Due (formand)
Adan Khan (næstformand)
Kilde: Hovedsageligt Studenterrådets hjemmeside.
Forenede Jurister (FJ’s) historie går langt tilbage, men helt hvor langt er ikke til at slå fast. I flere gamle brochurer fra FJ har man kunnet læse at foreningens historie går mere end 10 år tilbage. Dette er en underdrivelse. FJ’s historie går meget mere end ti år tilbage.
Forenede Juristers historie er tæt forbundet med Studenterrådets historie. Denne kan du læse meget mere om på:
http://www.studenterraad.ku.dk/hvad_er_studenterraadet/srs_historie/
Her på siden vil kun nogle af elementerne af Studenterrådets historie blive inddraget.
Studenterrådets historie går tilbage til 1912. Der er dog næppe tvivl om at FJ’s historie ikke kan dateres helt så langt tilbage. De ældste dokumenter, der er at finde på vores kontor, er fra 1957. Dengang hed forening Retsvidenskabeligt Studenterråd. FJ har dermed i hvert fald 50 år på bagen. Når man noget underdrevent har påstået at FJ har mere end 10 års studenterpolitisk erfaring, skyldes det, at vi kun har heddet Forende Jurister siden 1. januar 1995.For at forstå navnet skal man tilbage til årene omkring ungdomsoprøret i 1968. Da havde foreningen ændret navn fra Retsvidenskabeligt Studenterråd til ”Jurrådet”. Jurrådet var en del af det daværende Studenterråd.
Ungdomsoprøret i 1968 handlede i høj grad om de studerendes indflydelse. Oprøret medførte, at der blev oprettet studienævn hvor halvdelen af pladserne skulle besættes af studerende – nøjagtig som den model der findes i dag. Imidlertid havde studienævnene kun rådgivende status. De studerende var uden indflydelse i Konsistorium (den daværende universitetsbestyrelse) og fakultetsrådene (i dag kaldet de akademisk råd). Flere studenter bag ungdomsoprøret fremsatte krav om, at halvdelen af alle pladser i alle råd og nævn skulle besættes af studerende. Studenterrådet forholdt sig temmelig passivt, til flere oprørske studerendes frustration. Efter længere tids verbale slagsmål mellem de oprørske studenter, og det efter manges mening alt for kedelige og konservative Studenterråd, smeltede grupperne langsomt sammen. Dette medførte også et mere aktivistisk og kompromisløst Studenterråd.
Efter længere tids oprør kom de første udkast til en lov om studenterindflydelse. Nærmere bestemt i 1969. Dette lovudkast foreslog, at de studerende skulle have 1/3 af pladserne i fakultetsrådene og Konsistorium og fortsat 50% af pladserne i studienævnene. Studenterrådet skulle automatisk besætte disse pladser, da Studenterrådet af Københavns Universitet var anerkendt som de studerendes talerør. Således skulle Jurrådet også besætte pladserne i det juridiske studienævn. Imidlertid var studenterrådet blevet betydelig mere oprørsk og kompromisløst og truede med ikke at ville besætte pladserne, da studerende ikke (som krævet) ville få halvdelen af pladserne i alle råd og nævn. Studenterrådet ville have mere magt. Svaret fra folketinget var enkelt. Man valgte at indføre valg til de styrende organer, som det kendes i dag. Studenterrådet blev ikke mindre vrede af denne beslutning. Derfor boykottede Studenterrådet alle valg til de styrende organer.En række studenterrådsfolk var mildes talt utilfredse med denne beslutning. De brød ud af Studenterrådet og dannede Moderater Studenter, som opstillede til valgene der afholdtes fra starten af 1970-erne. På jura dannedes i den forbindelse Moderate Jurister. I 1973 skiftede Studenterrådet taktik, og deltog herefter ligeledes i valgene. Studenterrådet blev igen den største studenterpolitiske organisation. På jura var situationen efter sigende omvendt i mange år, da de Moderate Jurister i en længere periode nød større anseelse blandt de jurastuderende end Jurrådet.
I starten af 1990’erne blev de studerendes indflydelse generelt svækket. Moderate Studenter og Studenterrådet måtte arbejde hårdt sammen for at få indflydelse på universitet. I forbindelse med dette samarbejde besluttede man sig for atter at gå sammen til en forening. Således gik Moderate Studenter og Studenterrådet sammen den. 1. januar 1995 og dannede Forenede Studenterråd (FSR). På jura sammenlagdes Moderate Studenter og Jurrådet. Dette blev til Forenede Jurister. Forenede Studenterråd er senere gået tilbage til navnet Studenterrådet. Navnet på den forening som både Studenterrådet og Moderate Studenter i sin tid udsprang af. På jura har vi ikke taget den konsekvens. Vores navn er fortsat Forenede Jurister.
Formænd og næstformænd gennem tiderne:
Før 2004:
FJ havde intet formandsskab
2004:
Signe Juulskov Poulsen (formand)
Morten Tjørnelund (næstformand)
2005:
Christel Teglers (formand)
Sofie Grubb (næstformand)
Forår 2006:
Anders Fruelund Niebuhr (formand)
Jesper Oehlenschlaeger Madsen (næstformand)
Efterår 2006:
Jesper Oehlenschlaeger Madsen (formand)
Jacob Christian Sølling (næstformand)
Forår 2007:
Tanja Yndigegn (formand)
Tine Elise Kristensen (næstformand)
Efterår 2007:
Tine Elise Kristensen (formand)
Christian Bigom (næstformand)
2008:
Christian Bigom (formand)
Signe Dam (næstformand)
2009:
Louise Hilton (formand)
Sidsel Skov Christensen (næstformand)
2010:
Tanja V. Nøddelund (formand)
2014:
Sebastian Lukas Bych (formand)
Rebecca Ingemann
2015:
Jens Guldager (formand)
Simon Kran Christensen (næstformand)
2016:
Kristian Dam Hove (formand)
Ole Koed Nielsen (næstformand)
2017:
Camilla Due (formand)
Adan Khan (næstformand)
