Ingen skal sige at jura er tørt og kedeligt og aldrig fornyr sig. For 2. års jurastuderende har i dette efterårssemester stiftet bekendtskab med et EU-rets forløb, der ser væsentligt anderledes ud end det gjorde sidste år. Det ser ikke blot anderledes ud sammenlignet med sidste år – nej, det er anderledes i forhold til resten af den juridiske bacheloruddannelse.
Af Christian Bigom / bigom @ fsr.ku.dk
Pensum er ikke længere en fast lærebog, men består alene af domme og retsakter. Manuduktionstimerne er fjernet, mod at der er oprettet SG som et supplement til forelæsningerne. Øvelsesopgaver rettes ikke. Alt i alt står studerende på 3. semester af 2006 studieordningen over for et helt andet forløb, end det de og alle andre er vant til på jura.
Som studerende på 2. år ender forberedelsen til forelæsninger konsekvent i frustration. Først skal der tages stilling til, hvilken bog man ønsker at læse efter. Nogle af dem er oven i købet på engelsk, og usikkerheden, om hvorvidt man vælger rigtigt, er stor. Det helt store problem melder sig efterfølgende, når man ser på pensumnoterne og desperat forsøger at finde tilsvarende emner i sin bog, som kan give svar på de spørgsmål etc. som pensumnoterne ligger op til.
Frustrationen bliver ikke mindre af den manglende kontakt til manuduktører, som traditionelt er nemmere at stille opklarende spørgsmål til end en distanceret forelæser. Dråben, der til sidst får bægeret til at flyde over, er, at der i et fag, hvor man er så usikker på sit valg og sin egen kunnen, ikke får individuel feedback på øvelsesopgaver.
Da Studienævnet tilbage i 2006 så på mulighederne for en nytænkning af EU-ret var Christina Bruun Andersen studienævnsrepræsentant for FJ. ”Udgangspunktet var, at EU-ret udspringer af en anderledes retstradition end den, vi som studerende hovedsageligt beskæftiger os med på bacheloruddannelsen. Den er baseret på traktatgrundlaget samt den af domstolene skabte retstilstand, og kilderne er i deres oprindelige form skrevet på en lang række andre sprog end dansk”, udtaler hun. ”Det var et ønske at give faget mulighed for at drage nytte af de særtræk, som er kendetegnende for dets retsområde. Det er relevant at have lærebøger, som forholder sig til gældende ret, sammenholder og sætter perspektiv på retsanvendelsen. Men om disse er danske, franske eller spanske er netop i EU-ret uden betydning. Den juridiske litteratur er lige relevant på alle traktatsprog”
Afskaffelsen af manuduktionstimer var ikke en del af forslaget om at gøre valget af lærebog frit for de studerende og det har næppe bidraget til at skabe den bredde i undervisningsforløbet, som var tiltænkt. Planlægningen af undervisningen er en økonomisk overvejelse, som faget har truffet. ”Jeg tror, man i dette tilfælde har gabt over for meget på én gang”, udtaler Christina Bruun, ”men jeg vil til enhver tid bakke op om, at man tænker jurastudiet ud over de vante rammer. Det stiller også krav til os studerende, når vi ikke bare kan gribe alle fag og eksaminer an på samme faste måde. Et selvstændigt valg af lærebog er nok en sund oplevelse. Studiet skal trods alt forberede os til at træffe afgørelser og valg, som færdige jurister.”
”Men det stiller langt de største krav til fakultetet, for ændringer, der gør så kraftigt op med den måde, vi fra den første dag på studiet har lært at studere på, kan ikke søsættes uden at man har kræfterne til at forklare tanken bag og vejlede om de rette valg.”
Følgen af det nye forløb har indtil videre været, at nogle studerende har valgt helt uafhængigt af forelæsningerne, at læse dommene samt den bog, de har valgt, fra ende til anden. Andre fortsætter ufortrødent med at følge undervisningen og forsøger at finde sammenhæng mellem netop deres bog og pensumnoterne. SG timerne fungerer for nogen, men ikke for andre. En stor ulempe er, at SG-lederne ikke selv har været igennem det pågældende forløb og derfor ikke kan give særlig god rådgivning eller forklaring.
Generelt må man sige, at faget med al sin nytænkning har lidt af en hel del børnesygdomme. Forhåbentlig findes der en kur - og lad os håbe, at vi som studerende er blevet stærke og resistente, så vi er bedre rustet til fremtiden.
Af Christian Bigom / bigom @ fsr.ku.dk
Pensum er ikke længere en fast lærebog, men består alene af domme og retsakter. Manuduktionstimerne er fjernet, mod at der er oprettet SG som et supplement til forelæsningerne. Øvelsesopgaver rettes ikke. Alt i alt står studerende på 3. semester af 2006 studieordningen over for et helt andet forløb, end det de og alle andre er vant til på jura.
Som studerende på 2. år ender forberedelsen til forelæsninger konsekvent i frustration. Først skal der tages stilling til, hvilken bog man ønsker at læse efter. Nogle af dem er oven i købet på engelsk, og usikkerheden, om hvorvidt man vælger rigtigt, er stor. Det helt store problem melder sig efterfølgende, når man ser på pensumnoterne og desperat forsøger at finde tilsvarende emner i sin bog, som kan give svar på de spørgsmål etc. som pensumnoterne ligger op til.
Frustrationen bliver ikke mindre af den manglende kontakt til manuduktører, som traditionelt er nemmere at stille opklarende spørgsmål til end en distanceret forelæser. Dråben, der til sidst får bægeret til at flyde over, er, at der i et fag, hvor man er så usikker på sit valg og sin egen kunnen, ikke får individuel feedback på øvelsesopgaver.
Da Studienævnet tilbage i 2006 så på mulighederne for en nytænkning af EU-ret var Christina Bruun Andersen studienævnsrepræsentant for FJ. ”Udgangspunktet var, at EU-ret udspringer af en anderledes retstradition end den, vi som studerende hovedsageligt beskæftiger os med på bacheloruddannelsen. Den er baseret på traktatgrundlaget samt den af domstolene skabte retstilstand, og kilderne er i deres oprindelige form skrevet på en lang række andre sprog end dansk”, udtaler hun. ”Det var et ønske at give faget mulighed for at drage nytte af de særtræk, som er kendetegnende for dets retsområde. Det er relevant at have lærebøger, som forholder sig til gældende ret, sammenholder og sætter perspektiv på retsanvendelsen. Men om disse er danske, franske eller spanske er netop i EU-ret uden betydning. Den juridiske litteratur er lige relevant på alle traktatsprog”
Afskaffelsen af manuduktionstimer var ikke en del af forslaget om at gøre valget af lærebog frit for de studerende og det har næppe bidraget til at skabe den bredde i undervisningsforløbet, som var tiltænkt. Planlægningen af undervisningen er en økonomisk overvejelse, som faget har truffet. ”Jeg tror, man i dette tilfælde har gabt over for meget på én gang”, udtaler Christina Bruun, ”men jeg vil til enhver tid bakke op om, at man tænker jurastudiet ud over de vante rammer. Det stiller også krav til os studerende, når vi ikke bare kan gribe alle fag og eksaminer an på samme faste måde. Et selvstændigt valg af lærebog er nok en sund oplevelse. Studiet skal trods alt forberede os til at træffe afgørelser og valg, som færdige jurister.”
”Men det stiller langt de største krav til fakultetet, for ændringer, der gør så kraftigt op med den måde, vi fra den første dag på studiet har lært at studere på, kan ikke søsættes uden at man har kræfterne til at forklare tanken bag og vejlede om de rette valg.”
Følgen af det nye forløb har indtil videre været, at nogle studerende har valgt helt uafhængigt af forelæsningerne, at læse dommene samt den bog, de har valgt, fra ende til anden. Andre fortsætter ufortrødent med at følge undervisningen og forsøger at finde sammenhæng mellem netop deres bog og pensumnoterne. SG timerne fungerer for nogen, men ikke for andre. En stor ulempe er, at SG-lederne ikke selv har været igennem det pågældende forløb og derfor ikke kan give særlig god rådgivning eller forklaring.
Generelt må man sige, at faget med al sin nytænkning har lidt af en hel del børnesygdomme. Forhåbentlig findes der en kur - og lad os håbe, at vi som studerende er blevet stærke og resistente, så vi er bedre rustet til fremtiden.
