20070821

Alkohol og rusture.

Af Jesper Oehlenschlaeger Madsen / jesper @ fsr.ku.dk

Studenterrådet fastslår på sin hjemmeside at der ikke er kommet ny regler for alkohol på rusturene. Dette sker efter at studiechef Jacob Lange i går fremsatte udtalelser om at alkohol kun var tilladt på rusturene den sidste aften, og at det kun var tilladt at indtage øl og vin men ikke fx spiritus.

Studenterrådets formand, jurastuderende David Salomonsen, udtaler bl.a.: ”For at skære det ud i pap: Der findes ingen regler der siger at fest og ballade ikke hører til på et universitet! Der findes ingen regler der siger at man kun må drikke den sidste aften! Jakob Langes udtalelser har ikke hold i virkeligheden.”

For yderligere oplysninger henvises til studenterrådets hjemmeside: http://www.studenterraad.dk/