20100217

Har du haft problemer med E-bog? Eller kender du nogen der har?

Af Anders Niebuhr / niebuhr @ fsr.ku.dk

Forende Jurister får i øjeblikket mange henvendelser fra studerende der har haft dårlige oplevelser med E-bog. Det er en sag vi i Forenede Jurister fortsat tager meget alvorligt, og som vi gerne vil gøre noget ved.

Imidlertid forudsætter det, at vi får samlet en masse konkrete eksempler på, hvilke problemer der er med E-bog. Det er vigtigt at få kortlagt hvilke vanskeligheder der er de hyppigst forekommende osv.

Derfor vil vi gerne opfordre alle jer til at skrive jeres oplevelser ned, og maile dem til os. I må meget gerne sende opfordringen videre til jeres medstuderende - jo flere beretninger jo bedre.

Vi vil dog gerne understrege, at vi er kommet til et stadium i E-bogs-sagen nu, hvor vi ikke længere kan tage andenhåndsberetninger i betragtning. Vi er nødt til at få konkrete og klare facts på bordet direkte fra de studerende der selv har haft problemer med E-bog. Vi vil således gerne opfordre til meget præcise og konkrete beskrivelser.

I kan maile en beskrivelse af de problemer i har oplevet til: niebuhr@fsr.ku.dk

På forhånd tak for hjælpen