
Formålet med fusionen er bl.a. at skabe en stærkere og mere gennemslagskraftig organisation på det politiske område, give bedre medlemsfordele og skabe et større netværk.
Hvad fusionen præcist kommer til at betyde for underorganisationen ”DJØF studerende” er fortsat uvist, men i Forenede Jurister følger vi udviklingen nøje. I øjeblikket arbejdes der bl.a. med en model hvor DJØF Studerende bliver en fælles paraply for to organisationer nemlig ”DJØF Studerende, Universiteterne” og ”DJØF Studerende, Handelshøjskolerne”. De to organisationer skal naturligvis skal have et nært samarbejde. DJØF vil med fusionen uden tvivl få flere handelshøjskolestuderende som medlemmer, men allerede i dag er en lang række handelshøjskolestuderende medlemmer af DJØF, så vi har næppe grund til at frygte, at DJØF’s fokus flyttes væk fra de klassiske universitetsuddannelser.
Du kan læse mere om fusionsplanerne på www.detnyedjoef.dk