20061228

Duplikken - Ny studielivshjemmeside.

Af Jesper Oehlenschlaeger Madsen / jesper @ fsr.ku.dk

I slutningen af 2006 fik jura en social hjemmeside. I fremtiden vil en stor del af juras sociale liv kunne følges på hjemmesiden www.jur.ku.dk/duplikken . Forenede Jurister har længe arbejdet med at stable en hjemmeside på benene som på en billig måde forbedrer de jurastuderendes studieliv.

På hjemmesiden kan sociale arrangementer følges tæt, bøger kan købes og sælges, jurastuderende kan debattere alt mellem himmel og jord etc. Du kan endvidere læse om foreninger på jura, og på hele universitet.

Sofie Grubb fra Forenede Jurister er en af hovedkvinderne bag etableringen af Duplikken, i dag sidder endvidere FJ'eren Christiane Cornett Mygind i Duplikkens redaktion.